Lýsing

Ansvarsbevidst buschauffør til kørsel i København

Faroe Trans ApS søger ansvarsbevidst buschauffør til kørsel i København

Om virksomheden
Faroe Trans ApS transporterer færøske patienter, og deres pårørende, som befinder sig i København i forbindelse med sygdomsbehandling.

Om arbejdet
Din opgave vil bestå af at transportere passagerer mellem Københavns Lufthavn og Patienthotellet Torshavn på Østerbro og videre til forskellige behandlingssteder, f.eks. Rigshospitalet. Desuden skal du som chauffør bistå vores passagerer med baggage ved optagning og afsætning i lufthavnen og ved patienthotellet.

Som buschauffør hos Faroe Trans ApS skal du være fleksibel med hensyn til arbejdstider og kørsel, da din overordnede planlægger hver dag efter patienters konsultationsaftaler/behandlingstider og ankomster/afgange i lufthavnen.

Hos os er hensynet til patienterne og deres pårørende det vigtigste. Der lægges stor vægt på, at du udøver erhvervet professionelt, punktligt og diskret, således, at du giver vores passagerer en behagelig oplevelse.

Det forudsættes, at du er høflig, imødekommende og velsoigneret, når du møder på arbejde.

Krav til dig, som ansøger:

  • Du skal være fyldt 24 år.
  • Du skal have gyldigt kørekort til bus (kategori D – stor bus), som kvalificerer dig til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i bus.
  • Du skal være i besiddelse af et EU-chaufføruddannelsesbevis for opnåede grundlæggende kvalifikationer eller efteruddannelse.
  • Du skal besidde gyldigt førerkort (fartskriverkort/takografkort).
  • Du skal kunne fremvise straffeattest på forlangende.
  • Du skal være villig til at give samtykke til at få udstedt børneattest.
  • Du er høflig, imødekommende og velsoigneret.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har minimum 2 års erfaring som buschauffør.
  • Taler færøsk, da vores passagerer hovedsagligt består af færinger.
  • Taler engelsk på et basalt niveau, så du kan bistå engelsktalende passagerer med simple spørgsmål.

Kontakt
Hvis dette har din interesse, er du velkommen til at sende os din ansøgning og CV på vores e-mail: laj@olivant.fo.

Aftur
Fíggjarleiðari til TAKS (endur­lýsing)
Umsóknarfreist:
7. mai 2024
Landmátari/­verkfrøðingur
Umsóknarfreist:
29. apr 2024
Skrivari til Vísindasiðsemi­nevndina
Umsóknarfreist:
28. apr 2024
Varaleiðari til handilin í Klaksvík
Umsóknarfreist:
30. apr 2024