Nú nógvar politiskar og embætisligar røddir í suðurstreymi tala ímóti Sandoyartunnlinum er umráðandi at minnast at somu argumentir eisini vóru nýtt ímóti Norðoyatunnlinum og lokalpolitikarar í Havn bardust harliga ímóti
Henda grein stóð at lesa í Jyllands-Posten 23. januar 1998:
Færinger har store tunnelplaner
Færø-sagen
Dårligt er færingerne igen ved at komme økonomisk på fode, før der atter seriøst tales om at bygge endnu flere tuneller deroppe – to styk, som tilsammen vil koste henved en halv milliard kroner
Længst fremme er planerne om en undersøisk tunnel mellem Vestmanna på Østerø, hvor også Thorshavn ligger, og Oyragjógv på Vaagø med lufthavnen i Vagar.
Denne tunnel bliver 4,7km og skønnes at koste mellem 170 millioner kroner og 240 millioner.
Den anden skal bygges mellem Klaksvík på Bordø og Lervig på Østerø. Længde 5.1km pris 240 millioner kroner.
Mange færinger tager klart afstand fra at investere så store beløb, idet den økonomiske fremgang hviler på et spinkelt grundlag efter kun få år med et fiskeri i fremgang.
Forkert siginal
Både lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet (Venstre) og den konservative borgmester i Thorshavn, grosserer Poul Michelsen i Thorshavn er imod planerne, der udsender et forkert signal til omverdenen, ikki mindst til Danmark.
Michelsen siger det stærkest.
"Det harmer mig, at vi tilsyneladende intet har lært af 80erne. Vores økonomi skal være solid, før vi igen begynder at bruge penge.
Debatten om forbindelsen under Vestmannafjorden kostede i desember den radikale trafikminister Samal Petur Martinsson i Grund stillingen, da lagmand Edmund Joensen fyrede ham på gråt papir. Selv om finansloven for 1998 var færdig, kom trafikministeren med krav om 40 millioner kroner senere til Vestmannatunellen. Lagmanden sagde blankt nej. Derefter truede ministeren med at hente støtte hos oppositionen i lagtinget hvor dele af venstrefløjen ikke er ubetinget mod mere byggeri.
Forleden sagde Edmund Joensen, der selv overtog Trafikministeriet:
"Foreløbig bliver der ikke bygget flere tuneller. Den holdning har ikke gjort mig populær på Vaagø, men sådan er det".
1998 Valgår
Når debatten er blusset op nu, hænger det sammen med, at 1998 er valgår på Færøerne. Og der kan være stemmer i at fremme de stor byggerier, men Edmund Joensen skønner at han nok kan blive genvalgt uden de stemmer. I år og næste år har lagtinget dog besluttet at sætte 10 millioner kroner ind på en opsparingskonto, der til sin tid kan bruges under Vesmannafjorden, hvis, såfremt og ifald… Sejlturen Vestmanna og Oyrargjogv varer omkring 20 minutter mellem Klaksvig og Lervig ca 30.
Billigere tuneller
Oppe i Klaksvig tager den konservative borgmester, Jógvan vid Keldu, ret afslappet på kritikernes holdning til en tunnel – og da han er en trænet politiker, har han masser af argumenter på hånden.
Han fastslår, at den 5.1km lange tunnel under Lervigfjorden kan bygges for 240 millioner kroner. "Udgiften på tuneller i Norge er på 13 år faldet fra 77.000 kroner pr. meter til 30.000 kroner siger borgmesteren, "og ud fra de tal har vi lavet beregninger."
Lagmanden er skeptisk:
"Den slags udregninger slår ofte fejl," sigur Edmund Joensen. "Ingen ved, hvad der skjuler sig i grunden under fjorden. Derfor kan prisen lige så godt blive 500 millioner kroner eller en milliard." I en anden størrelsesorden kan nævnes, at den faste forbindelse over Storebælt i 1988 blev anslået til at kost 17.8 milliarder kroner i anlægsudgifter. Siden er det tal steget til 21.6 milliarder kroner. Og da de fleste af pengene skal lånes, kommer den endelige regning til at lyde på 38 milliarder i 1998 kroner.
Færgen skal udskiftes
Jogvan vid Keldu påpeger, at færgen mellem Klaksvig og Lervig alligevel snart skal skiftes ud, fordi den ikke opfylder kravene. En ny færge koster 80 millioner kroner, og færgelejerne skal bygges om for 25 millioner.
"Et andet argument for os er, at en tunnel i løbet af 30 år vil give et årligt overskud i bompenge på 1.2 millioner kroner siger borgmesteren. "Overskuddet på færgesejlads bliver efter 30 år kun 200.000 kroner.
Borgmesteren nævner, at planen om tunellen stammer tilbage fra 1988.
"Det er altså ikke noget, vi pludseligt har fundet på," understreger han.
Om kritikerne siger Jogvan vid Keldu:
"Man kan vælge at lytte til dem, der ikke ved, hvad de taler om, eller til dem, der har sat sig ind i tingene. Jeg forstår udmærket, at ikke mindst danskerne kan være skeptiske over projekterne. Derimod forstår jeg slet ikke, at også færinger er imod. Man må ikke glemme, hvad en tunnel vil betyde for fiskeriet. Når vejret er dårligt og færgen ikke sejler, risikerer lastvogne med fisk at måtte vente i flere timer. Med en tunnel slipper vi for det problem. Og efter 30 år giver den altså overskud."
