Klaksvík
14,4°

icon-search
icon-close
No results found
icon-circle-arrow
icon-circle-arrow

25 års ansættelsesjubilæum

John William Joensen

Seniorsergent Søren Skinderholm fra Hoyvík havde den 15. januar 2005 25 års jubilæum i Forsvaret, hvoraf de 17 år af hans tjeneste har været forrettet på Færøerne.

Tíðindaskriv:
Søren blev uddannet som teknisk assistent ved Viborg Tekniske Skole i årene 1978 til 1979. Under uddannelsen var han tilknyttet Hjemmeværnet, hvor han blandt andet gennemførte uddannelsen som gruppeleder samt gennemførte uddannelse inden for sprængningstjeneste.
Den 15. januar 1980 blev Søren ansat i Søværnet. De to første måneder foregik på Søværnets Grundskole ved Auderød, hvor forskellige soldater- og sømandsmæssige færdigheder skulle læres.
Herefter gik turen til Søværnets Taktik- og Våbenskole i Frederikshavn, hvor han blev uddannet i specialet kampinformation. I perioden maj 1980 frem til maj 1982 udførte han sejlende tjeneste om bord i blandt andet minestrygeren GULDBORGSUND, inspektionsskibet HVIDBJØRNEN og fregatten PEDER SKRAM. Herefter gik turen atter til Frederikshavn, men denne gang til Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole, hvor uddannelsen som sergent af stamlinien blev gennemført. I perioden november 1982 til august 1983 udførte han tjeneste om bord i korvetten NIELS JUEL som kampinformationsbefalingsmand.
I august 1983 gik turen til Færøerne for at forrette tjeneste som daglig vagthavende samt minørholdleder ved Færøernes Kommando, hvor det var planen at han skulle være til medio 1985. Søren befandt sig imidlertid så godt på Færøerne, at han ikke var i tvivl om, at det var her, han ville bosætte sig.
Nye opgaver og udfordinger ventede dog forude, og i 1990 blev Søren forflyttet til Skagen Fyr, hvor han indtil 1993 forrettede tjeneste ved fyret og kystudkigsstationen.
I februar 1993 gik turen atter til Søværnets Taktik- og Våbenskole i Frederikshavn, hvor han gennemgik efteruddannelse i kampinformation, hvorefter han forrettede tjeneste som kampinformationsbefalingsmand om bord i inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, kun afbrudt af uddannelsen som helikopterkontrolofficer.
I november 1994 gik turen atter til Færøerne, hvor han i dag varetager tjenesten som leder af det maritime operationscenter og minørholdleder. Fra februar til juni 2000 gennemgik han videreuddannelse trin 2 for mellemledere i Søværnet, herunder stabstjeneste, statskundskab og merkonomuddannelse.

Søren er færøsk gift med Turid (26. maj 1986) og de er i dag forældre til datteren Sára på 8 år.