I den lille Merko-købmandsbutiks vindue hænger et farveprint: »Christian Lundberg og den den ny klub-trøje er kommet«. Under teksten er der et billede af en mand i en blå fodbold-trøje.
Jens Kristensen, frá Skive Folkeblad, skrivar um Lundberg
Klubben er Klaksvik Idrætsforening (KI). Den 35-årige mand på billedet er Christian Lundberg, født og opvokset i Skive, superliga-spiller i Danmark siden midten af 90erne, og i foråret i høj grad med til at spille sin fødebys 1. hold tilbage i 2. divison. Da dét job var gennemført, rejste han til Klaksvik på Færøerne, hvor han havde fået kontrakt med KI om at spille til og med oktober, når den færøske liga, Formula-ligaen, slutter.
Nogle uger har han været i byen og klubben. Og han var ventet. Og har allerede vist, at han kan det, han blev hentet til Klaksvik for – at score mål.
Men for Christian Lundberg handler turen til Klaksvik og Færøerne ikke kun om at score mål. Det handler også om at få afsluttet en rejse gennem helvede, som begyndte for et par år siden.
Over Merko-købmanden ligger Klaksviks eneste sportsbutik, Sportmaster. En stille tirsdag formiddag med flot sol over Klaksvik er det. Ejeren af sportsbutikken, Hans Pauli Jacobsen, smiler ad spørgsmålet, om han kender Christian Lundberg. Han har kun godt at sige om spilleren fra Danmark.
– Han er en helt almindelig fyr uden nykker. Og han han viste allerede i de første kampe, han kan score mål (fem mål i de tre første kampe, red.). Det har vi i høj grad brug for. KI betyder alt for folk her. Fodbold står vi sammen om i Klaksvik.
KI GIK KONKURS
I 1999 bragede KI igennem og vandt både superligaen og pokal-turneringen. Efter den triumf gik klubben konkurs, og siden har KI ikke spillet sig helt til tops. Sidste år var klubben ved at ryge ud af ligaen. Christian Lundberg er hentet til klubben for at få sat noget sul på liga-holdet efter de magre år. I skrivede stund er det blevet til seks mål – og KI ligger nummer to i ligaen.
Skråt over for de to butikker på den stille vej nær Christianskirken er et par børn så småt ved at tage fat på dagen i en sparsomt møbleret kælderlejlighed. Det er Maria på 11 og Rasmus på seks, Christian Lundbergs børn. De ankom til Færøerne med fly fra Danmark i går. Og de skal være to uger hos deres far. Om sommeren slipper lyset aldrig helt Færøerne. Så det blev sent i nat, inden de to kom i seng. Maria spillede fodbold med nogle piger til ved et-tiden, da far kom og hentede hende.
Rasmus og Maria plejer at bo på skift hos far og mor. Og børnene var den afgørende faktor, da tilbuddet om at spille for KI løb ind. Men børnenes mor var klar til at støtte. Og under opholdet på Færøerne får Christian Lundberg flere gange sine børn op.
Som KI har brug for det forgangne forårs måske stærkeste Skive IK-spiller, har han på sin egen måde også brug for Klaksvik og Færøerne.
Mange års fodbold på topplan slog for snart to år siden et dramatisk sving, der førte Christian Lundberg ind på en vej, han overhovedet ikke ventede. Han spillede for Randers FC. Efter en kamp brød en hjertesygdom løs.
KNIV I HJERTET
Christian Lundberg havde aldrig været syg. Men på et tidspunkt begyndte han at føle klaustrofobi, og efter en kamp fik han det så dårligt, at han kørt på sygehus i ambulance.
– Et par uger senere fik jeg igen et anfald. Det føltes som om, en drejede en kniv i mit hjerte. Jeg kom igen på sygehuset. I tre døgn sov jeg ikke – jeg turde ikke. Det var noget med de signaler, nervesystemet sender til hjertet. Jeg kunne tilsyneladende ikke blive opereret umiddelbart. Men jeg nægtede at tage fra sygehuset, inden de gjorde noget for at hjælpe mig. Det handlede ene og alene om at kunne komme til at leve en normal hverdag.
Læger gik gennem lysken ind i en blodåre og førte ad den vej et mikroskopisk instrument op til Christian Lundbergs hjerte, hvor de skar en nervetråd over, så hjertet slap for de signaler, der gjore ham syg. Christian Lundbergs hjerte blev rask, men sjælen havde fået et sår, som langt fra var læget. I et års tid kneb det med at sove. Christian Lundberg spillede med, men det kneb med at holde det niveau, han ville. Depression stødte til.
Derfor bad han om at komme ud af kontrakten med Randers FC. Klubben sagde ja – på betingelse af, han ikke begyndte at spille på højt niveau i en anden dansk klub. Efter tre måneder uden fodbold blev hans barndomsklub, Skive IK, i februar igen hans klub. Hen på foråret kom så Klaksvik ind I billedet. For et år siden var Christian Lundberg 100 procent fra at være I land efter krisen. Nu er han fem procent fra, som han selv siger. Successen I Skive IK med 11 mål i 15 kampe og Skive IKs retur til 2. division var ét skridt ud af krisen. For et halvt år siden havde Christian Lundberg ingen idé om, at Klaksvik skulle blive næste destination på hans vej. Men han så også personlige muligheder i Klaksvik.
FÆRØERNE GØR GODT
– Jeg tænkte, det kunne være fint at komme til Færøerne og leve lidt mere tilbagetrukket, opleve et andet land og samtidig få muligheder for at gøre noget, jeg ikke ville få gjort i Danmark – for eksempel komme ud og fiske og gå ture i fjelde. Og jeg kan mærke, at de omgivelser, Færøerne byder på, også er godt med hensyn til at få det sidste med i forhold til den depression, jeg har været igennem.
Christian Lundberg føler sig fantastisk godt modtaget i Klaksvik. Han bor i kælderen hos journalist John William Joensen, PR-chef for KI. Klubben stiller en lillle Suzuki-bil til rådighed, så han kan komme rundt.
– Folk har fra første stund været utrolig hjælpsomme. Og jeg tager imod og går ind i det med alt, jeg kan. Og på dét niveau er jeg vist nem at have med at gøre. Jeg føler mig som et åbent menneske, som er god til at snakke med vidt forskellige mennesker. Jeg har det godt med folk her.
Aktivitetsniveuet i færøsk topfodbold er mindre end i dansk ditto. Christian Lundberg træner mellem klokken 18 og 20 fire dage om ugen. Hertil kommer kampe i den 10 hold store Formula-liga og i pokalturneringen. Og kampene betyder noget i Klaksvik. Det forlyder, at lokale fabrikker kan mærke på produktionen, om holdet har vundet eller tabt.
For et par måneder siden åbnede en tunnel mellem øen Bordoy, som Klaksvik ligger på, og Eysturoy. Først da blev det muligt at køre hele vejen mellem Klaksvik og Tórshavn, Færøernes hovedstad. Så i forhold til Tórshavn har Klaksvik ligget relativt afsondret. Og med 5000 indbyggere er byen ikke så stor, at man kan gemme sig i den.
– Jeg hører, at man skal passe lidt på med, hvad man gør. Men jeg er 35 år. Jeg vil have min frihed til at gå ud i byen og spise og drikke en øl til. Samtidig er det meget vigtigt for mig at gøre en god figur både på og udenfor banen. Jeg er bevidst om, at mange mennesker i Klaksvik ved, hvem jeg er. Men det med at blive genkendt og kontaktet af mennesker, jeg ikke kender, er jeg vant til hjemmefra. Kan man blive genkendt i Danmark, kan man det i høj grad også i Klaksvik.
MÅLET ER MÅL
Christian Lundberg ved godt, folk i Klaksvik forventer, han laver mål. Det er derfor, de har hentet ham til klubben.
– Som angriber bliver man målt på én ting – mål. Jeg har levet med det pres, siden jeg var fem, og begyndte at spille i Skive IK. Og jeg ved, jeg er god til det. Det er jeg måske først og fremmest fordi, jeg tror på, jeg kan. Og jeg tror heller ikke på en angriber, der siger, han er ligeglad med, om han selv scorer, bare holdet vinder. Med sådan en indstilling bliver man ikke en god angriber. Jeg kan sagtens undvære at score tre kampe i træk. Men jeg spiller for at score. Hele tiden. Jeg trækker vejret gennem mål.
Rasmus og Maria kører med deres far ned til KIs stadion. Banen har plasticgræs som fodboldbaner på Færøerne flest. Fjelde rager op hele vejen rundt. Højst rager naboøen Kunoys sydspids, der står som en mægtig tronstol nord for Klaksvik. Skygger af de få skyer, som flyder hen over himlen, leger på fjeldenes græsgrønne, klippeforrevne flader. Christian Lundberg snakker med nogle børn, der er på banen.
BRUG FOR CHRISTIAN
Klaksviks træner, englænderen Tony Paris, kommer til stadion. Han var manden, der i 1999 sikrede Klaksvik »The Double«, og nu er han hentet tilbage for at skaffe KIs ligahold styrke. Engang spillede han på det engelske landshold. Nu smiler han og hilser.
– Vi har brug for Christian for at skaffe KI tilbage til tidligere tiders storhed. Christian har næse for mål og lederevner. Han har efter få kampe i høj grad vist sit værd. Mange i Klaksvik er meget begejstrede over at have ham her. Også fordi, han er et venligt og udadvendt menneske. Vi håber vores forhold til Christian kommer til at strække sig ud over de fire måneder, vi har kontrakt med ham, siger Tony Paris.
Christian Lundberg smiler også. Turen igennem det uventede helvede er slut, og Klaksvik viser sig fra sin bedste side.
– Jeg har det godt. Jeg er glad for at spille fodbold. Og lige nu er det bare dejligt, at ungerne er her, siger han.
Som 35-årig kan Christian Lundberg sagtens spille fodbold et par år mere. Men om han imødekommer Tony Paris ønske, om at han bliver i KI, er en anden sag. Christian Lundberg udelukker heller ikke, at Skive IK igen kan blive aktuel, hvis Skive IK skulle vise interesse.
Men lige nu er hans mission klar – mål for Klaksvik. Og få gjort has på de få procent, han er fra at være fri af den menneskelige krise, som tog sin start for snart to år siden.
Sí fleiri myndir á heimasíðuni hjá KÍ (www.ki-klaksvik.fo)
