Í samband við, at formansskapurin hjá Norrønu feløgunum hildu fund í Føroyum, hevði Jógvan við Keldu, Norðurlandaráðslimur hesa røðu við heitinum:
Samarbejde og balancekunst mellem øst og vest i Norden.
Efter at Nordisk Råd blev etableret i 1952, er der specielt mod øst sket en fantiastisk udvikling, en strukturændring, som man under ingen omstændigheder kunne forestille sig for blot 20 år siden. Landene øst for Østersøen er nu pludselig blevet et interessant, større og tiltagende marked både industrielt og kulturelt. – Det bliver af de nordiske lande i daglig tale kaldt “nærområdene”.
Jarntjaldið hvarv – ES-áhugin øktist
EU har vokset sig både stærkt og bureaukratisk, hvor de fleste af de europæiske lande er medlemmer. Af de nordiske lande er der kun Norge, Island, Grønland og Færøerne, som ikke er medlemmer. – Norge og Island har dog gennem EFTA en særlig aftale med EU. – Her har vi en del problemer idet, at Grønland og Færøerne ikke er to selvstændinge stater.
Det som jeg her har nævnt, er en virkelighed, som vi må foreholde os til, og sætte kursen udfra.
Jerntæppets fald har gjort, at i særdeleshed de Baltiske lande, Polen og Balkan i første omgang er blevet interessante for Norden, industrielt så vel som kulturelt, hvilket har gjort, at de nordiske lande som har ansigtet vendt mod øst, Finland, Sverige og delvis Danmark med sine 4/5 dele af nordens befolkning eller små 20 mio. blot ser Vestnorden længere ude i horisonten.
Ja, så kan vi spørge, hvordan kan vi få rede på og klare en “balancekunst mellem øst og vest i Norden”.
Hoyrast rópini frá útjaðaranum í Útnorði
Ser vi på de nationale stater i vore moderne samfund, imigrerer eller tilrejser befolkningen fra udkantsområdene ind til de større byer, hvor den offentlige kapital tiltrækker, kulturinstitutioner vokser op som paddehatte, hvor den intelektuelle masse, efter tyve års uddannelse må sikre sig et godt, interesant og behageligt job, samt at de klamrer sig til alle slags fritidsaktiviteter.
Vi ser igen mønsteret udmynder sig i samme retning i de nordiske lande – internordisk – selv om foreningerne Norden har været både betydningsfulde og virksomme.
Hvordan ser nordboerne – jeg mener både den ene femtedel og ikke mindst de fire femtedele på udkantsområdene i Vestnorden, og hvad gør vi i Vestnorden for at påminde dem om at vore nærområder er i de Britiske øer, Scotland, Canada o.s.v.
Hører vore nordiske venner i øst vore opråb? – Hvis de hører dem er de interesserede i “en bedre balance mellem øst og vest i Norden”?
Der er lavet flere rapporter med henblik på at belyse Vestnorden, der er blevet skrevet og talt om at bygge bro mellem de “nye” østeuropæiske lande over den Skandinaviske halvø og over til Vestnorden. – Men hører de vore opråb”? Hører man mere tale om “samarbejde og balance mellem øst og vest i Norden”?
Da jeg i 1989 sad i Nordisk Råd, var jeg i samme udvalg – nemlig kulturudvalget, som det hed dengang – sammen med forheværende statsminister Anker Jørgensen.
En dag kom han til mig og sagde “Jógvan, du må gøre på samme måde, som vi i Danmark gør i EU, du må råbe og råbe højt, for at minde dem om, at selv om vi er små og ligger i udkantsområdet, så er vi en del af jer og vil blive betragtet som sådan”.
Staðfesting – men hvat gera vit
Jeg ved, at dette som jeg her har sagt, er kun en stadfæstelse men ikke derved en accept af en virkelighed. Men jeg ved også, at vi som nordboere i Vestnorden vil gøre et arbejde for at ændre denne stadfæstelse af denne virkelighed. Intet i verden er statisk, men alting ændrer og udvikler sig.
Lad mig komme med endnu en stadfæstelse: det er, at erhvervslivet med sin kapital sammen med den altopkrævende offentlige pengekasse afgør hvilke lande udvikles og hvordan. Hidtil har det vist sig at være den Skandinaviske halvø plus Danmark, medens Vestnorden er “noget af det mest interessante og eksotiske kulturområder, som de samme, som dagligt glemmer Vestnorden er så imponeret af”!
Ja, livet er meget alsidigt og interessant!
Hvad er der så at tage sig til?? Og Hvad gør vi for at ændre udviklingen? For det kan vi.
Hvordan kann vi samarbejde og lægge vægten på en “balancekunst mellem øst og vest i Norden”
Foreningerne Norden har gjort et fantastisk arbejde for at minde om, at der er en “Verden udenfor Verona”. Nordisk Råd har brugt mange midler på at minde om, både i reklame og i udgivelser af rapporter, at Vestnorden er en realitet og at vi ser os som midtpunkt! – Hvor ligger så alle de her påmindelser og hvor mange hyldepladser optager vore rapporter og hvor meget er – om man kan sige det således – aktierne steget i selskabet efter alle disse rapporter, møder, reklamer og arrangementer?
Brúka møguleikarnar
Jeg startede med den totalt ændrede verden øst for Østersøen samt det meget udviklede EU.
I følge Bill Gates bog “Ledelse med tankens hast” referer hann til, hvad Jack Welch, administrerende direktør for General Electric siger, og jeg synes, at det kan være et talende exempel. Hann siger: “Hver gang forandringer finder sted, er der muligheder. Derfor er det af yderste vigtighed, at en organisation fyldes med energi, frem for at den sygner hen.”
Jeg mener at vi som politikere i Nordens regi og for den sag skyld ikke kun politikere, sygner ofte hen, når en eller rapport eller et arrangement har set dagens lys. Her skal hårdt arbejde til, en sej kontinuitet og “organisationen skal fyldes med energi, fremfor at den sygner hen”!
Víðfevnt umboðsmannalið fyri Útnorði
Hvad nu, hvis vi i al alvor forelagde Vestnorden og Nordisk Råd, Foreningerne Norden samt enkelte kulturdepartementer og en del erhvervsledere både i øst og vest i Norden, at få nedsat et ambassadørhold, som får til opgave, ikke at lave nogen rapport, men at få trukket ud fra rapporterne samt alle vedtægterne der gennem årene har set dagen lys ogVestnorden i fællesskab i videste udstrækning solgte Norden i vest til Norden i øst og således fik et sambarbejde og en bedre balance mellem øst og vest i Norden?
Jeg er overbevist om, at kan vi samle de her nævnte i en bred respektfyldt delegation, vil financieringen også komme. – Her skal sættes alle de stærkeste kræftir ind, hvis der kal fås et tilfredsstillende resultat, og uden kontinuitet og påholdende arbejde, får vi ikke et resultat.
Áhugin skortar ikki
Både Norden og landene øst for Østersøen samt andre, er dybt interesseret i Vestnorden og Vestnorden er absolut lige så dybt interesseret i landene i øst, men alle disse lande har sandelig også andre interesser på spil, det må vi se som en realitet. Interesserne har et bredt perspektiv i vor idag globaliserde verden og derved en kraftig accelererende udvikling. Alt er samme marked. Derfor må vi udkrystalisere mulighederne, og det kan bl.a. også gøres på den facon jeg her har talt om.
Lad os bruge ændringerne og se mulighederne i stedet for hindringerne, hvor vi med mulighederne kan rejse os men med hindringerne blot sygner hen!
Lad os sørge for og være foregangslande for et “godt samarbejde og en balancekunst mellem øst og vest i Norden”.
