segði Jógvan við Keldu, tá hann takkaði fyri seg í Norðurlandaráðnum
í Stórtinginum í Oslo seinasta hósdag í samband við limaskap Føroya,
Præsident!
Som jeg så ofte før i mine taler har understreget her i Nordisk Råd, har samarbejdet mellem Færøerne og de øvrige nordiske lande, og samarbejdet mellem de selvstyrende landene og Nordisk Råd haft en fantastisk stor betydning.
For et år siden nævnte jeg i min tale på sessionen i København, da det så ud til, at vi ingen vejne var kommet, at dette kapitel er ved at blive et mørkt intermezzo i Nordisk Råds historie, når vi taler om frihed og kompetence for et folk.
Som jeg samtidig meddelte i min talte, har jeg flere gange efterspurgt, om noget konkret forslag til denne ændring har været diskuteret, men da har svaret altid været et nej.
Sagen har siden verseret mellem statsministrene, samarbejdsministrene i Nordisk Råd samt i diverse embedsgrupper.
I april i år fik en arbejdsgruppe som opgave at “foreslå initiativ som kan styrke de selvstyrende områders deltagelse i det officielle nordiske samarbejdet”.
Lad mig med det samme understrege, at selv om dette initiativ, som vi i første omgang er taknemlige for, er fremkommet på grund af vor ansøgning fra 2003, så er dette absolut ikke noget svar på vor ansøgning.
Arbejdsgruppen foreslår bl.a. Ministerrådet og samarbejdsministrene følgende:
– at de selvstyrende områderne kan deltage i de samnordiske institutioners og samarbejdsorganisationernes arbejde på samme betingelser som landene, dette indebærer, at Færøerne, Grønland og Åland kan søge om fult medlemskab i de nævte organer inden for rammen af Helsingforsaftalen
Iøvrigt er der tre andre følge-at satser.
Præsident!
Jeg vil meddele, at vi er taknemlige for et hvert fremskridt i form af et tættere og mere ”kompetencegivende” samarbejde i Nordisk Råd, men samtidig vil jeg understrege og konkretisere, at dette absolut ikke er noget svar på vor enstemmige ansøgning om fuldt medlemsskab af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og vil samtidig anomede om at intensivere alle gode kræfter i rådet at arbejde videre med vor medlemsskab således at vi en dag kan se frem til fuldt medlemsskab i både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
Præsident!
Til sidst, idet dette er min sidste session i Nordisk Råd, da jeg ikke genopstiller til det færøske lagting, vil jeg komme med en hjertelig tak for et fantastisk samarbejde i 9 år.
En uforglemmelig oplevelsessøjle i mit 37 år lange politiske liv.
Men som den vise Prædikersbog siger: “En tid er til at ta i favn og en tid er til at lade det være”!
Den tid er nu kommet! Og jeg ønsker Nordisk Råd en god og givende fremtid.
Tak fru Præsident!
