At eingin semja er gjørd millum strandalondini kemur sera illa við hjá donsku fiskivinnuni. Og formaðurin í Danmarks Fiskeriforening heitur nú á Damanaki at sleppa royndunum at finna semju millum øll strandalondini og ístaðin gera semju við Norra.
At eingin semja er gjørd millum strandalondini kemur sera illa við hjá donsku fiskivinnuni. Og formaðurin í Danmarks Fiskeriforening heitur nú á Damanaki at sleppa royndunum at finna semju millum øll strandalondini og ístaðin gera semju við Norra.
AF SVEND-ERIK ANDERSEN, FORMAND, DANMARKS FISKERIFORENING
Siden årsskiftet har danske fiskere været nægtet adgang til at fiske i norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak. Det skyldes, at EU – i form af EU-Kommissionen – og Norge ikke kan blive enige om, hvordan kvoterne for 2014 skal fordeles.
Vi er også i den absurde situation, at danske fiskere efter godt to måneder af året endnu ikke ved, hvor mange fisk de må fange i Nordsøen og Skagerrak. Og lige nu er der ingen klare meldinger på, hvornår det kan blive tilfældet.
Det skyldes, at man fra EU-Kommissionens side har valgt at koble EU-Norge-forhandlingerne om fiskeriet efter bl.a. torsk i Nordsøen og Skagerrak op på et positivt udfald af de efterhånden årelange forhandlinger om makrel i Nordøstatlanten.
Dansk fiskeri i Nordsøen og Skagerrak er med andre ord taget som gidsler i en ”storpolitisk” krig mellem EU, Norge, Island og Færøerne om makrel. En strid, som torskefiskeren i Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals eller Skagen ingen interesse har i – og ej heller burde være afhængig af.
Det danske fiskeri på op imod en halv mia. kr. i de norske områder af Nordsøen og Skagerrak hænger nu i en tynd tråd. Rygterne lyder, at forhandlingerne først kan begynde til marts, og det allerede tabte fiskeri kan ikke længere indhentes.
Det er en uholdbar situation for både de danske fiskere og for den danske fiskeindustri. Og i mange nordjyske byer er fyresedlerne allerede begyndt at fyge rundt, mens usikkerheden og frustrationerne tager til.
Danmarks Fiskeriforening har naturligvis lagt maksimalt pres på, hvor det er muligt. Men i sidste ende er det kun EU-Kommissionen og navnlig fiskerikommissær Maria Damanaki, der kan løse op for miseren. Det er hende, der kan sige til Norge, at nu skal vi have en løsning, så fiskeriet igen kan komme i gang.
Vi vil derfor endnu en gang opfordre Maria Damanaki til at lægge den storpolitiske stridslyst til side for en stund og få landet en aftale med Norge om fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak. Det er ved at være sidste udkald.
