Jeg har fået tilsendt den sidste nye bog om Klaksvigstriden,
skrevet af Líggjas í Bø. I forordet gør forfatteren selv opmærksomt på, at han måske ikke er helt upartisk – og han har ret. Desuden skinner hans politiske holdning igennem. Bogen bærer præg af, at forfatteren har været tæt på begivenhederne og har foretaget et grundigt forarbejde. Jeg har læst den med stor interesse.
Nogle oplysninger
og kommentarer
Jeg er født og vokset op i Klaksvig præstegård som Rasmussens datter. Jeg opholdt mig i Klaksvig under en stor del af Klaksvigstriden. Min far blev født 1906 i Nordslesvig som tysk statsborger. Ved genforeningen i 1920 blev han dansk statsborger. Han fandt sig hurtigt til rett i Danmark, men forblev en del af mindretallet i Sønderjylland, idet han stadig følte sig kulturelt knyttet til Tyskland. Efter at have tilendebragt en teologisk uddannelse 1928 kom han til Færøerne kun 22 år gammel og blev der uden afbrydelser indtil 1955. Han havde således tilbragt størstedelen af sit liv på Færøerne, da han rejste.
Klaksvig sygehus
Som præst kom min far en hel del på Klaksvig sygehus og lærte i den forbindelse Halvorsen at kende. Gennem tilfredse patienter og pårørende vidste han, at Halvorsen var en dygtig læge. Min mor lå på sygehuset i en periode. Hun var meget syg, men blev med Halvorsens hjælp, heldigvis rask igen. Det var måske derfor, min far underskrev adressen og således blev indblandet i Lægestriden og i hvad deraf fulgte.
Mødet mellem Hakon Djurhuus, Olaf Halvorsen og min far
Der var ikke tale om at lade sig lokke. (Jævnfør side 152). Så vidt jeg kan skønne, var Hakon Djurhuus en af de få blandt beslutningstagerne, der kendte min far. Hakon Djurhuus og min far kendte imidlertid hinanden godt og havde tillid til hinanden. Hakon Djurhuus havde en meget vanskelig opgave, han skulle forsøge at løse. Min far kom med ønsket om at beholde Halvorsen som læge. Jeg går ud fra, at min fars tilstedeværelse også betød noget for Halvorsen og derved for mødets forløb. Når de tre mænd satte sig sammen, var det naturligvis i et forsøg på at finde den bedst mulige løsning. Mødet var lukket. Efter flere timers forhandling var man nået frem til det, man mente var det bedst opnåelige resultat. Mulighederne var udtømte. Indholdet kender jeg ikke, men jeg ved, at min far var positiv. Det var de andre tilsyneladende også. Halvorsen bad i hvert fald om betænkningstid, så han kunne drøfte sagen med sin kone, inden han besluttede sig endeligt. Da han vendte tilbage – takkede han, nej! Han må have vidst, hvad det nej betød. Hvor længe havde Halvorsen mon tænkt sig at blive i Klaksvig?
Mine forældre
forlader Færøerne
Da min far blev ældre og fik sukkersyge, kneb det for ham at klare de lange afstande og med at sejle til de omliggende bygder. Han søgte derfor et mindre fysisk krævende embede på Færøerne. Der var imidlertid også en anden kandidat. Han fik det. Det er blevet sagt, at mine forældre forlod Færøerne på grund af Lægestriden. Det er ikke rigtigt. Tiden i Klaksvig betød uendelig meget for dem. De havde håbet at blive på Færøerne, men da det ikke var lykkedes, valgte min far, både af helbredsmæssige grunde og da muligheden var der, at vende hjem til Haderslev til en ansættelse, han kunne få blandt mindretallet ved Haderslev Domkirke. Den tidligere præst var gået af på grund af alder. min far havde i sine unge år i skole i Haderslev og studeret i København og havde derfor mange venner både udenfor og indenfor mindretallet. han blev hilst velkommen i sit nye embede.
Det nye hjem
Haderslev ligger noget afsides, men til mine forældres store glæde, kom mange af de gamle venner på besøg, både fra de kirkelige menigheder på Norderøerne, men også fra andre menigheder. Det betød således meget for min far, at Jógvan við Keldu, da han var i Haderslev med et sangkor, kom på besøg sammen med nogle af deltagerne. Der var bygget bro. Efter et elt for kort, men indholdsrigt liv, døde min far i 1966 kun 60 år gammel.
P.s. Eg vildi fegin haft skriva á føroyskum, men eg geri tað ikki feilfrítt longur.
Jastrid hjá Presti
Jastrid Faxe
