Donsk kanning, sum varð gjørd í Keypmannahavn, vísir at fólk mugu ringja fleiri ferðir fyri at fáa hendur á kommunulæknanum. Og tað eru ábendingar um at støðan er ikki nógv betur í Føroyum.
Danska kanningin, sum er frá august 2017 sigur at í mongum føri mugu keypmannahavnarar ringja fleiri ferðir og fyrst lurta eftir einum telefonsvarar fyri at fáa at vita hvør lækni hevur vakt.
Danska kanningin vísir annars at læknarnir halda at teir eru sera atgeingiligir hjá sjúklingunum. Kanningin umfatar 700 kommunulæknaviðtalur í danska høvuðsstaðnum, sum vóru uppringdar fleiri ferðir, og hon staðfesti at einans helvtin samtalunum komu ígjøgnum til starvsfólk hjá kommunulæknanum ellan til læknan sjálvan.
14% av uppringingunum fekst persónligt samband fyrstuferð.
45% av uppringingunum endaðu fyrst hjá telefonsvarara sum vísti til annað telefon nummar.
Tíggjunda hvørjaferð var uppringjarin noyddur at bíðja 15 minuttir ella longri til fatur fekst á kommunulæknanum og tað verður í kanningini mett at verða long bíðitíð.
Sum dømi kunnu vit nevna at í morgun var bíðitíðin í telefonini til læknamiðstøðin í Klaksvík svaraði telefonini trýkvarter ella júst 43:34 minuttir. Vit royndu síðani at ringja til ymiskar kommunulæknar kring um í høvuðsstaðnum og har var støðan sera ymisk. Onkur lækni svaraði sjálvur telefonini beinan vegin, aðrastaðni svaraði skrivarin beinanvegin, meðan hjá øðrum kommunulækna var telefonin upptikin hvørjaferð vit ringdu (8 ferðir).
Niðurstøðan av donsku kanningini og leinkja til donsku kanningina sæst her niðanfyri:
Resumé
Denne undersøgelse er gennemført i foråret 2017 efter beslutning i Praksisplanudvalget.
Formålet er at undersøge den aktuelle mulighed for telefonisk kontakt til almen praksis i Region Hovedstaden, herunder at belyse forløbet med at komme i kontakt med praksis, samt i hvilket omfang almen praksis overholder overenskomstens krav om telefonisk tilgængelighed.
Undersøgelsen skal også afdække informationsniveauet for telefonkonsultation, som er oplyst på sundhed.dk. Endelig skal den give svar på udviklingen i muligheden for telefonisk kontakt til almen praksis fra 2012-2017. Undersøgelsen er en totalundersøgelse, hvor samtlige praksis er blevet ringet op ad to omgange på to forskellige hverdage inden for to forskellige tidsrum. Dette medfører dels størst mulig ensartethed for de enkelte praksis, og dels medvirker det samlet set til mere robuste data.
Undersøgelsens fordeling af opkald er ikke baseret på kendskab til patienternes opkaldsmønster til almen praksis, men er fordelt jævnt over dagen. Hovedresultaterne er således gennemsnitsbetragtninger og afspejler derfor, hvordan servicen ville se ud, såfremt patienterne ringede jævnt over dagen.
Der stilles i overenskomsten krav om, at lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden (mandag til fredag mellem kl. 8-16), eller der skal ske omstilling eller henvisning med telefonnummer til navngiven stedfortræder (jf. overenskomstens § 45, stk. 2a).
Undersøgelsen viser, at 97 % lever op til overenskomstens krav om telefonisk tilgængelighed.
Undersøgelsen viser derudover, at der opnås personlig kontakt hver anden gang, der ringes til almen praksis (i alt 49 % af tilfældene).
Den personlige kontakt er fordelt således, at 30 % kommer igennem efter at have ventet i telefonkø i gennemsnit 6 minutter. I 14 % af tilfældene opnås der personlig kontakt ved første opkald, og for yderligere 5 % opnås der personlig kontakt efter et til fem genopkald.
I 45 % er udfaldet en telefonsvarer med relevant henvisning.
Sandsynligheden for at få personlig kontakt er markant større om formiddagen med 75-80 % kl. 8-12 og 18-24 % kl. 12-16. Det har derimod mindre betydning, hvilken dag man ringer på.
Endvidere viser undersøgelsen, at antal patienter pr. praksis og praksisform har betydning for muligheden for telefonisk kontakt til almen praksis, mens planområde ikke har den store betydning. Det er således lettere at opnå personlig kontakt til praksis med mange patienter (2000 sikrede patienter og over), og at komme direkte igennem ved første opkaldsforsøg til praksis med færre patienter (under 1500 sikrede patienter). Ligeledes er det en smule lettere at opnå personlig kontakt med delepraksis og praksis med kompagniskab, end det er med enkeltmandspraksis. Til gengæld er det lettere at komme direkte igennem ved første opkald til enkeltmandspraksis. Det er i højere grad lægen, der besvarer opkaldet i delepraksis og enkeltmandpraksis.
Undersøgelsen viser, at 86 % af praksis oplyser tid for telefonkonsultation på sundhed.dk, og at 82 % oplyser mindst én times daglig telefonkonsultation.
Når resultaterne fra indeværende undersøgelse sammenlignes med undersøgelsen fra 2012, viser det sig, at flere lever op til overenskomstens krav om telefonisk tilgængelighed.
I 2017 er det 97 %, hvor det i 2012 var 91 %. I 2017 er det sværere at opnå direkte personlig kontakt sammenlignet med 2012. Det ender oftere i telefonkø i 2017, men den gennemsnitlige ventetid i telefonkøen ligger på samme niveau i de to år.
Endelig bliver løsningen med telefonsvarer hyppigere brugt i 2017 end i 2012.
