Í svarið til Jenis av Rana, sigur Ríkisumboðsmaðurin at seinastu mongu árini visti hann ikki um at føroysk børn vóru ættleidd. Hetta helt Jenis verða løgið tá havt verður í huga at fleiri fosturtøkur eru framdar í Føroyum sama tíðarskeið.
Í svarið til Jenis av Rana, sigur Ríkisumboðsmaðurin at seinastu mongu árini visti hann ikki um at føroysk børn vóru ættleidd. Hetta helt Jenis verða løgið tá havt verður í huga at fleiri fosturtøkur eru framdar í Føroyum sama tíðarskeið.
Skrivligur spurningur frá Jenis av Rana:
Hvørjar lógir stýra føroyska ættleiðingarøkinum?
Hvussu eru mannagongdirnar, ið skulu nýtast í sambandi við ættleiðing avføroyskum børnum.
Hvørjar møguleikar hava føroysk foreldur, sum ynskja at ættleiða, atættleiða eitt føroyskt barn?
Hvussu kann tryggjast, at føroysk foreldur, sum ynskja at ættleiða, fáa íboði at ættleiða eitt føroyskt barn?
Viðmerkingar:
Hvørt ár verða 40- 50 føroysk børn aborterað. Samstundis verða á hvørjumári í miðal 12 børn ættleidd til Føroya úr fremmandum londum. Fyrispurningurinviðvíkur tí møguleikanum, sum sjáldan er at hoyra í almenna orðaskiftinum, umikki náttúrligt hevði verið at gjørt eina roynd at samantvinna hesi bæði.
Tey hjún, sum søkja um loyvi til ættleiðing, hava í allar flestu førumtrupulleikar við at fáa børn, meðan tey, sum fáa játtað fosturtøku, í allarflestu førum søkja um hetta, tí samfelagið ikki veitir teimum og ófødda barniteirra ta hjálpina, sum eitt framkomið samfelag eigur at gera.
So leingi, føroyska samfelagið ikki velur at bjóða øllum óføddum vælkomnumtil lívið, átti møguleiki verið at knýttynski um ættleiðing saman við umsóknum um loyvi til fosturtøku.
Ynskiligt er at fáa útgreinað ættleiðingarmøguleikarnar av føroyskum børnumog tryggja, at møguleikin fyri ættleiðing av fosturtøkuhóttum børnum verðurnáttúrligur og lættur fyri foreldur og børn.
Svar frá Ríkismanninum:
Á tingfundi 8. mai 2013 svaraði Dan M. Knudsen, ríkisumboðsmaður,fyrispurninginum soleiðis:
Lagtingsmedlem Jenis av Rana har den 2. april 2013 stillet en skriftligforespørgsel til rigsombudsmanden på Færøerne vedrørende adoption.
Til brug for besvarelsen afspørgsmålene er indhentet en udtalelse fra Social- og Integrationsministeriet,som jeg kan henvise til:
Vedr. spørgsmål 1.
Reglerne om adoption på Færøerne er fastlagt i anordning nr. 1169 af 25.november 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption med senereændring, bekendtgørelse nr. 287 af 26. marts 2007 for Færøerne om adoption ogbekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2007 for Færøerne om godkendelse somadoptant med senere ændring.
Vedr. spørgsmål 2-4.
En ansøgning om adoption indgives til Rigsombudsmanden, jf. § 3 i adoptions-bekendtgørelsen,der tager stilling til, om ansøgeren kan godkendes som adoptant, jf. § 25 a,jf. § 4 a.
Godkendte adoptanter, der ønsker at komme på venteliste til nationaladoption, skal meddele dette til Rigsombudsmanden på Færøerne, hvorefter dennevil sende godkendelsessagen til Adoptionsnævnet.
Når der kommer et barn til national bortadoption, sendes sagen om barnetfra Rigsombuddet eller statsforvaltningen til Adoptionsnævnets sekretariat.Herefter udarbejder Adoptionsnævnets børnelæge (det pædiatriske medlem afnævnet) en pædiatrisk vurdering af barnet. På baggrund af de foreliggendeoplysninger om barnet, bl.a. den pædiatriske vurdering, og oplysningerne om debiologiske forældre, vælger Adoptionsnævnet den af de godkendte ansøgere, derkonkret vurderes som bedst egnet til at adoptere det konkrete barn.Adoptionsnævnet vil herefter give besked til statsforvaltningen ellerrigsombuddet, hvor barnet skal anvises. Bevilling til national adoption påFærøerne udfærdiges af Rigsombudsmanden, jf. adoptionsanordningens § 1.
I forbindelse med Adoptionsnævnets vurdering af, hvilken ansøger der erbedst egnet til at adoptere et konkret barn, har bl.a. følgende forholdbetydning:
· At barnet placeres i enpassende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk – forat minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes.
· At de biologiske forældresønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.
· At der i adoptivforældrenesbaggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med debiologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis børnene senere ilivet vil søge tilbage til deres biologiske familie, og for adoptivfamiliensmulighed for at støtte barnets medfødte evner.
· At ansøgerne har indsigt ogrummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner forsygdomme eller fysiske og psykiske handicap.
· At hel- og halvsøskende somudgangspunkt placeres i samme familie.
Adoptionsnævnet har oplyst, at nævnet ikke de seneste år har formidlet børnfødt på Færøerne til adoption. Dette skyldes, at der ikke har været børn fødtpå Færøerne til adoption.
