Høvuðspersónurin í læknastríðnum, læknin Olaf Halvorsen, meldaði seg inn í danska Nazistaflokkin í 1938 og í 1942 meldaði hann seg inn í Waffen SS, skriva teir báðir Palle Poulsen og Simon Bendtsen í Norðlýsinum í dag.
Brot úr raportini um læknastríði sum er prenta í fullum líki í blaðnum í dag.
Lægen Olaf Halvorsen.
Den mest omtalte person under lægestriden var selvklart lægen, Olaf Halvorsen. Hans helt præcise rolle i striden kommer nok aldrig for dagens lys. Men daværende rigsombudsmand Niels Elkær-Hansen er ikke i tvivl. "Det var helt klart ham der trak i trådene", mener Elkær-Hansen. Han citerer daværende finansminister og regeringens forhandler på Færøerne, Viggo Kampmann, for at have sagt, at Halvorsen var: "den største nazist jeg har mødt med spidsbukser og lange støvler. Den mand et stadig nazist."
Et lidt andet billede at den kontroversielle læge giver forfatter Frede Asgaard, der til sin bog, "Klaksvig-striden", lavede et interview med den aldrende læge. Halvorsen døde et par år efter interviewet. I interviewet fremgår det at Halvorsen uforvarende havnede midt i striden.
Fakta er dog, at Halvorsen var fascineret af Nazi-Tyskland, og d. 08.07.1938 meldte han sig ind i det danske nazistparti (DNSAP). Som nyuddannet læge vikarierede han for læge Frits Clausen i april til november i 1940, så denne kunne passe posten som formand for DNSAP. Den 6 januar 1941 meldte Halvorsen sig ud af DNSAP, men meldte sig som frivillig i Waffen SS 12.05.1942. Halvorsen forklarede senere, at han meldte sig til Waffen SS, da han ønskede at komme til fronten for Røde Kors. Han kom aldrig af sted.
Efter krigen nedsatte den danske lægeforening, ligesom mange andre danske organisationer, en æresret. Den 29 januar 1949 faldt æresretten dom over Halvorsen. Det blev en mild dom, men retten udtalte alligevel misbilligelse til Halvorsen for hans rolle under besættelsen. Han dømmes til at betale sagens omkostninger på 601,50 kr. Det nægtede han, da han ikke mente, at han havde gjort noget galt, og han endte med at blive ekskluderet af lægeforeningen.
I mellemtiden var Halvorsen kommet til Færøerne, hvor han fungerede som læge i Torshavn indtil 1951, da han kom til Klaksvig.
Efter balladen i Klaksvig etablerede Halvorsen praksis i "Buen" ved Vesterbro, hvor han virkede som læge til op i 1980’erne.
LES MEIRA Í BLAÐNUM Í DAG
