Henrik Lind stýrir Banknordik – Hann vil hava stórt vinningsbýti

At fráboðan um stór vinningsbýti í Banknordik kemur samstundis sum bankin hevur skift nevnd og leiðslu er ikki tilvildarligt. Samstundis er nýggj kós sett har bankin selur týdningarmikil aktiv í Banknordik í grannalondunum til frama fyri stórt vinnisbýtið til partaeigararnar. Henrik Lind eigur einans 10% av føroyska bankanum og Føroya Landsstýri eigur ein triðing. Áhugavert er at Banknordik júst hevur fráboða 200 mió. kr. vinningsbýti, sum er júst sama tal sum Henrik Lind vildi hava Djursland Bank í Grenaa at rinda.

Henrik Lind, sum er danskur ríkmaður, er maðurin sum syrgdi fyri at nýggja danska ”Stine Bosse” bleiv nevndarformaður og tað var eisini hann sum var primusmotur aftan fyri nýggju kósina sum gamla banka nevndin og leiðslan ikki vóru samd um.

Hendrik Lind er saman við Landsstýrinum stóraktionerur í bankanum, og tað er væl kent at hann vil hava stóran vinning burtur úr íløgunum – kontant vinningsbýti.

Tað mátti leiðslan í Djursland Bank í Grenaa ásannað tá Henrik Lind á aðalfundinum legði fram uppskot at bankin ístaðin fyri at tryggja bankan og einans útgjalda 8 mió. kr til aktionernar eftir uppskotið frá Henrik Lind skuldi  rinda 200 mió. kr. hóast  leiðsla og nevnd vóru rúkandi ósamd.

Hóast Landsstýrið er stórur partaeigari í Bank Nordik eru reglurnar soleiðis at eingin kann hava meira enn 10 % av atkvøðunum og ætlanirnar hjá Henrik Lind koma væl við hjá politisku leiðsluni úti í Tinganesi um ovurhonds stór vinningsbýti til partaeigararnar. Samstundis sum Banknordik gerst minni, og stór aktiv verða seld í Grannalondunum gerst Henrik Lind og aðrir aktionerar ríkari.

At hava nøgdar aktionerar er umráðandi og hett tykist ikki gamla leiðslan og nevndin hava megnað – men nýggja kósin skal eftir øllum sólarmerkjum broyta hetta.

Tað er púra greitt at nýggja strategiin hevur fokus  á stór vinningsbýti til partaeigarar og áhugaverd eru argumentini, sum stjórin í Djurslands Bank er siteraður fyri (í roknskapinum) í kjakinum við stórpartaeigaran í Djursland- og Banknordik, Henrik Lind, á sjálvum aðalfundinum hjá danska bankanum, sum eins og føroyski bankin kom væl gjøgnum fíggjarkreppuna.

Sí her

Og sí eisini niðanfyri

Sitat (les meira her):

»Vi har på foranledning af en større aktionær også drøftet muligheden for udbyttebetaling af mere end årets overskud og dermed reducere bankens egenkapital. Det mener bestyrelsen bestemt ikke er en ansvarlig fremgangsmåde – det har vores mangeårige erfaring fra den finansielle sektor og de mange skift i samfundskonjunkturerne lært os. I ledelsen ønsker vi fortsat, at Djurslands Bank skal være solidt kapitaliseret – der må aldrig kunne opstå tvivl om bankens soliditet,« sagde Erik Nymann.

…… den aarhusianske milliardær og erhvervsmand med succes, Henrik Østenkjær Lind, ejer mere end fem procent af aktierne i Djurslands Bank – og det var netop ham, som havde bedt om ordet.

»Jeg har været aktionær i banken i mange år og er den eneste storaktionær, og indledningsvist vil jeg gerne dele roser ud til bankens ledelse. Den har guidet banken flot gennem finanskrisen og år efter år viser det sig, at der er tale om en sund og veldrevet bank. Men mit budskab til jer aktionærerer skal være, at vi skal have flere penge til forbrug i lokalsamfundet. Vi ser regnskaber i disse år med faldende indlån. Et fald på flere hundrede millioner i en periode, hvor bankens egenkapital til gengæld er øget med 150 millioner kroner. Jeg mener, at den er for høj. Den er faktisk højere end hvad Jyske Bank og Sydbank, som er meget større, anser for nødvendigt,« sagde Henrik Lind.

Jeg mener, at kapaciteten kunne være 220 millioner kroner – uden at det vil gå ud over soliditeten. Langt de fleste aktionærer er lokale – og det vil virke stimulerende, hvis de penge kom ud at gøre godt i systemet. Det ville også give banken nye forretningsmuligheder – en klar win-win for banken, aktionærerne og for lokalområdet. Djurslands Bank er alt for velpolstret og har for mange døde millioner på kistebunden. Vi ser alt for mange tomme butikker og den manglende vækst i lokalsamfundet, har bankens ledelse indflydelse på,« sagde Henrik Lind, der fik et solidt bifald fra salen.

Det samme gjorde dog også bestyrelsesformanden, da han kommenterede.

»Tak for et godt og sagligt input, men der er flere måder at anskue tingene på. Jeg tror, at mange har aktier i Djurslands Bank af andre årsager end kommercielle. Jeg tror ikke, at 200 millioner kroner mere i udbytte vil være målbart i detailhandelen på Djursland. Det er ikke manglende kapital, der er problemet her,« sagde Erik Nymann.

Bankdirektør Ole Bak fulgte op.

»Vi har prøvet det her før. Nogle pengeinstitutter gjorde det. De er her ikke længere. Udviklingen har vist, at banker uden den nødvendige kapital, lettere komme til at hænge i tovene.«

Men Henrik Lind gav ikke op.

»Jeg er sikker på, at 220 millioner ekstra til forbrug på Djursland vil kunne ses i omsætningen hos både slagteren og bilforhandleren.«.