segði Gunvá við Keldu borgarstjóri tá hon setti Norðurlendska barnasjónleikarafestivalin í Klaksvík.
Klakkur – Norðurlendskur barnasjónleikarafestivalur í Klaksvík,
29. juni til 5. juli 2009
Hetta er røðan, sum borgarstjórin Gunvá við Keldu helt, í sambandi við setanina av festivalinum!
—-
Kære nordiske gæster, deltagere og arrangører!
Først vil jeg meddele, at jeg er ked af, at vores kulturminister Helena Dam á Neystabø, på grund af uforudsete årsager ikke kan være med her i dag og åbne denne store, festlige og for os betydningsfulde kulturbegivenhed. – Dette er derfor tilfaldet mig, som jeg selvfølgelig vil gøre med glæde, foruden at jeg som borgmester i Klaksvík vil sige nogle få ord.
Klaksvík er en by med rige amatørteatertraditioner, og det er os en stor ære at være værtsby for den Nordiske børnateaterfestival “Klakkur”. Det Nordiske samarbejde er et vigtigt led i udviklingen af vores by og land, ikke minst på det kulturelle område, og “Klakkur” er i denne sammenhæng et betydeligt skridt fremad.
Med denne spændende festival fejrer og promoverer vi nordisk amatørteater, og er det mig en glæde, at vi i Klaksvík får del i denne anderledes festival. Jeg vil udtrykke en stor tak til arrangørerne, både herhjemme og i de øvrige deltagerlande.
Det var i 2001 at Nordisk Amatørteaterråd sammen med Sveriges Amatørteaterråd, startede op med denne Nordiske Børneteaterfestival. En festival, hvor børn framfører teater for børn.
Det første året var festivalen i Södertälje i Sverige. Siden har den rejst rundt hvert andet år i byerne Kaleby i Finland, Slagelse i Danmark og i Vimmerby i Sverige. Festivalen i Vimmerby blev en større festival, også udover det sædvanlige, idet der også blev fejret at den legendariske børneforfatter Astrid Lindgren blev 100 år.
Formålet med disse festivaler er:
1. at børn skal opleve teater og kultur fra de andre nordiske lande
2. at de får muligheden at arbejde i Workshops, som er vellykket, på trods af at sproget kan være en barriere.
3. at arbejde for at nordisk børneteater kann nå et højere niveau
4. at skabe et forum for nytænkning.
Deltagerlandene er Island, Danmark, Samaland/Norge, Sverige, Lithauen og Færøerne.
På lang sigt, lægger denne festival op til at opretholde og udbygge de unges netværk, samt dygtiggøre dem, indenfor teater i de nordiske lande.
Vores nordiske samarbejde er selve grundlaget for denne festival, og det bygger derfor på de samme prinsipper, som Klaksvíks samarbejde med vores venskabskommuner i Norden.
Klaksvík er Færøernes næststørste by med ca. 5.000 indbyggere, er en del av Nordøerne, som har et indbyggertal på 6000 indbyggere. Klaksvík bliver kaldet Nordøernes moder, også kaldt Færøernes fiskerihovedstad – selv om der er krise indenfor fiskeriet i byen i øjeblekket. Naturen er smuk med flotte høje bjerge. På trods af sin størrelse, har byen mange og velfungerende faciliteter, så som badeland, som i nok har besøgt, to idrætshaller, ungdomshus, et spillested for unge musikere, Dávavirkið og en biograf.
Fra byen ses det flotte bjerg Klakkur, som er 414 m højt, som har givet byen sit navn. Klaksvík kommune omfatter 1 by, 7 bygder spredt over 3 øer. I omegnen ligger også andre små sjarmerende bygder.
Færøerne, som i så mange år har nydt godt af det nordiske samarbejde på så mange områder, er stolt af at være en af diamanterne i den nordiske krone.
Klaksvík Byråd hilser alle vores gæster hjertelig velkommen til byen, og håber at denne spændende festival vil inspirere til en endnu større skabende glæde hos jer alle, og at nye venskaber bliver stiftet og styrket, på tværs af sprog og grænser.
Forhåbentlig vil ”Klakkur” også medvirke til, at nye kulturelle muligheder og færdigheder bliver opdaget og udviklet – både hos børn og voksne.
Til sidst vil jeg citere et kort afsnit fra bogen “Den ukendte Ingemann”, som følger:
“Når en bestemt genre har tabt sit voksenpublikum, synker den ned og ender hos børnene, der ubevidst lader sig fascinere af de gamle beretninger. Således er heltedigtet endt i børneværlset i vor tid, f.eks. Astrid Lindgrens “Mio min Mio” og “Brødrene Løvehjerte”. Her finder vi et kompositionsskema, der opfylder alle eposdigtningens krav.
Måske har den franske litteraturkritiker Charles Baudouin haft ret, da han hævdede, at der i virkeligheden kun findes et eneste heltedigt gennem alle tider fra “Gilgamesh” i Sumer til Astrid Lindgren. De kredser alle om et stort tema der hedder: den tabte helhed i barndommenog kampen for at genfinde den”.
I disse sætninger findes der måske langt flere sandheder begravet mellem linjerne.
Jeg vil på vegna af byrådet byde jer hjertelig velkommen til Klaksvík. Hermed vil jeg erklære den nordiske børneteaterfestival “Klakkur”, i Klaksvík, i dagene 29. juni til 5. juli 2009 at være åbnet.
Lykke til!
