Ikki einans norska stjórnin boða frá skatta og avgjaldslætta til vinnurekandi. Danska stjórnin hevur sett eitt skatta- og avgjaldsstop í verk og stendur tað til donsku stjórnina skal kappingarføri hjá danska vinnulívinum styrkjast við munagóðum skatta og avgjalds lættum. Longu í 2016 lækkar partafelagsskatturin
Ikki einans norska stjórnin boða frá skatta og avgjaldslætta til vinnurekandi. Danska stjórnin hevur sett eitt skatta- og avgjaldsstop í verk og stendur tað til donsku stjórnina skal kappingarføri hjá danska vinnulívinum styrkjast við munagóðum skatta og avgjalds lættum.
Samstundis sum landsstýrið ætlar at skatta vinnuna hart kann vinnan í Norra og Danmark gleða seg til stórar skatta og avgjaldslættar.
Í samgonguskjalinum hjá stjórnini hjá Lars Løkke stendur m.a.:
Skatte- og byrdestop
Regeringens skatte- og byrdestop indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode. Allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes, herunder f.eks. nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2016 samt allerede besluttede indekseringer af punktafgifterne.
Skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra 2001 videreføres ligesom loftet over, hvor meget boligejernes grundskyld kan stige hvert år fastholdes.
Undtaget fra skattestoppet er dog muligheden for at lave en provenuneutral omlægning af bilafgifter, som blandt andet også skal rumme en langsigtet holdbar model for beskatningaf elbiler mv.
Bedre vilkår for virksomheder i Danmark
Regeringen ønsker, at det skal være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark.
Vi vil straks indføre et skatte- og byrdestop. Det vil give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen.
Vi vil desuden sænke skatter og afgifter for erhvervslivet. Den aftalte lettelse af selskabsskatten fra 23½ til 22 pct. gennemføres i 2016 som planlagt.
En erhvervsbeskatningsreform skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Reformen skal forbedre investeringsklimaet i Danmark med henblik på at tiltrække flere udenlandske investeringer. Desuden skal vilkårene for erhvervsdrivende fonde forbedres. Vi vil afsætte i alt 2,8 mia.kr. i 2016-2020 primært finansieret fra
Aftale om en vækstpakke
(2014) samt
Aftale om en vækstplan
(2013).
De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De er med til at sikre udvikling og arbejdspladser. Derfor vil vi afsætte i alt 2,1 mia.kr. i 2018-2020, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser og udviklings muligheder henover et generationsskifte. Vi vil desuden genindføre formueskattekursen og dermed annullere den tidligere regerings stramning af reglerne for at overdrage unote aktier.
Vi vil også lette og rydde op i virvaret af punktafgifter.
Regeringen vil herudover lette erhvervslivets administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Desuden skal erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun træde i kraft to gange om året på faste datoer.
Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremme indsatsen for at forenkle og fokusere midlerne.
Regeringen vil forbedre det strategiske sigte for at fremme danske styrkepositioner og skabe en koordineret indsats for udviklingen af klare erhvervsstrategier.
Regeringen vil understøtte en stærk dansk forskende lægemiddel- og medicoindustri ved at smidiggøre rammer og procedurer for klinisk forskning samt lægge vægt på, at procedurer og ventetider for godkendelse af lægemidler forbedres.
Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Vi skal naturligvis gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men hvis vi overimplementerer, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter. Erhvervs- og vækstministeren vil stå i spidsen for et regeringsudvalg, der skal sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver et samlet og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser.
Regeringen vil endvidere nedsætte et implementeringsråd med deltagelse af blandt andet erhvervsorganisationer og særligt sagkyndige. Rådet skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning
Udvikling i hele landet – offensiv regional- og landdistriktspolitik
Der skabes mange nye job i Hovedstaden og Østjylland, men i andre områder af landet er
byer og landdistrikter ramt af, at mange arbejdspladser forsvinder. Og mange flytter fra
landdistrikterne til de større byer.
12
Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Det kræver, at vi fjerner de
barrierer, der i dag hindrer fremgang i hele landet.
Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største
danske byer og i landdistrikterne. Strategien skal understøtte både bosætning og erhvervs
–
udvikling
Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet
i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de
største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilla
–
delser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes,
såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige.
Regeringen vil endvidere invitere den finansielle sektor til en dialog om bedre muligheder
for belåning.
Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et
område. Det er grundlæggende aktiviteten i det private erhvervsliv, der skaber og driver
vækst. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at
skabe mere aktivitet. Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser
uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil fremlægge en strategi herfor inden Folke
–
tingets åbning i oktober.
For at understøtte arbejdet med at skabe bedre rammer for vækst og beskæftigelse i hele
landet placeres ansvaret for planloven samt ansvaret for udviklingsarbejdet i landdistrikter i
Erhvervs- og Vækstministerie
VÆKST OG FLERE PRIVATE JOB I HELE DANMARK
Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Det er forudsætningen for vores fælles
velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Virksomhederne skal have bedre
vilkår for at investere og skabe arbejdspladser. Flere skal gå fra offentlig forsørgelse til job,
og flere ledige job skal besættes af danskere. Og hele Danmark skal have del i fremgangen.
JobReform: Det skal kunne betale sig at arbejde
Regeringen ønsker, at flere skal i arbejde, og at færre skal forsørges af det offentlige. Det vil
gøre Danmark rigere og mere rimeligt.
Derfor vil regeringen gennemføre en JobReform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig
at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse.
JobReformen falder i to faser.
Første fase i efteråret 2015, hvor der indføres et kontanthjælpsloft, der sætter loft over,
hvor meget man kan modtage fra det offentlige. Loftet skal omfatte størstedelen af de
offentlige ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan få. Provenuet herfra bidrager til
finansieringen af reformens anden fase.
Anden fase i foråret 2016, hvor regeringen vil indkalde til forhandlinger med henblik på at
sænke skatten på arbejdsindkomster. Denne anden fase skal have et dobbelt sigte: Dels
vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet
arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den
sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får
nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.
Samlet set vil JobReformen øge gevinsten ved at arbejde. Det vil få flere i beskæftigelse
gennem et øget arbejdsudbud. Det betyder færre udgifter til overførselsindkomster, flere
skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker.
