FDM í Danmark hevur ringar royndir av politistum sum hóast eingi prógv fáa sín vilja í rættinum. I en sag sidste år blev listerne fremlagt, og det fremgik at der ikke blev talt i telefon, men alligevel blev betjentens forklaring lagt til grund, skrivar FDM
FDM í Danmark hevur ringar royndir av politistum sum hóast eingi prógv fáa sín vilja í rættinum. I en sag sidste år blev listerne fremlagt, og det fremgik at der ikke blev talt i telefon, men alligevel blev betjentens forklaring lagt til grund, skrivar FDM
Af Eva Dalgaard Andreasen/Pia Dramshøj
Flere bilejere oplever at blive anklaget for at tale i håndholdt mobiltelefon, selv om det ikke var tilfældet, og det har fået FDM til at gå ind i nogle sager.
Så pas på med at klø dig selv i nakken eller have din hånd er i nærheden af øret, når du kører bil.
I langt de fleste sager erkende bilisten på stedet at have talt i håndholdt mobil og får derfor en bøde. Men i nogle tilfælde afviser bilisten anklagen, og det bliver derfor påstand mod påstand.
Ingen håndfaste beviser
Ofte er det en politimand, der har set bilisten tale i mobiltelefon, men der er ingen håndfaste beviser.
– Her taler vi måske om en betjent, der krydser en bilist, der kører i den modsatte retning. Det sker i et kort øjeblik og på en vis afstand, men det er betjentens forklaring, der lægges til grund i retten, siger Dennis Lange, der er jurist i FDM.
Den eneste håndfaste dokumentation kan være opkaldslister fra teleselskabet. Bilisten kan selv få en liste over udgående opkald, men der skal en dommerkendelse til for at får listen over indgående opkald.
Opkaldslister blev skrottet
– Begge dele er nødvendige for at dokumentere, at der ikke er ført en samtale, men domstolene er tilbageholdende med at kræve opkaldslister. I en sag sidste år blev listerne fremlagt, og det fremgik at der ikke blev talt i telefon, men alligevel blev betjentens forklaring lagt til grund, siger han.
I Rigspolitiet mener man ikke at der er nogen problemer med retssikkerheden, så længe bilisten har mulighed for at få sagen prøvet i retten.
En sigtet kan lyve
– En politimand har pligt til at tale sandt i retten, mens man som sigtet kan lyve lige så tosset man vil, bare man ikke beskylder andre for noget, siger kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet Carsten Andersen.
– Der kan være sager, hvor politiet har taget fejl, og det er så op til en dommer at bedømme, hvad der er op og ned i sagen. Domstolene vægter nok meget, hvad en politimand siger, og det er det svært at gøre noget ved, siger han
