Af Erik Lüthje Frandsen: Mangeårigt medlem af Selskab for Vestjysk Ølkultur
Igen – har de gæve færinger gjort det – de har gjort noget godt for øltraditionerne som alverdens ølelskere kan være pokkers stolte over. Og igen er jeg blevet bedt om at smagsteste – bedømme helt subjektivt hvad denne milde ale med det bløde fjeldvand kan gøre ved ølganen& Ydmyg og med megen stolthed er jeg gået i gang med at smagsbedømme denne liflige drik.
Og jo – subjektivt må det blive; men det kan simpelthen ikke diskuteres, at det er særdeles godt øl der produceres i det traditionsrige bryggeri i Klakksvík. De stormomsuste klipper i nordatlanten indbyder ganske enkelt ikke til at udfolde kreativitet i form af ølbrygning, men gang på gang overrasker disse bryggere der bare kan håndværket til fulde. De kalder det en BROWN ALE! – altså den nye øl. Alen er brygget efter gamle engelske traditioner, mikset med råvarerne lys malt, caramel malt og chocholate malt. Desuden er der anvendt en engelsk humle med navnet East Kent Golding. Også gæren er en engelsk special ale gær.
Den nøgterne bedømmelse af øllet kan udtrykkes som en øl med et moderat taktilt indtryk. Der er en tydelig frigivelse af kulsyre når øllet når munden. Dette indtryk af kulsyre overgåes straks efter af en dejlig let kompleks smag med mange elementer. Straks kulsyren er frigivet kan øllet virke en snert dovent, men det er absolut kun en fordel. Det at kulsyren ikke overdrives bevirker blot at alle smagsnuancer kommet til. Den store kompleksitet med de forskellige malt sorter gør øllet helt unikt – en ganske ubeskrivelig frugtagtig smag der hænger længe i munden. Også humlen har en meget stabil smag der varer meget længe. Dejligt at smagen ikke blot fordufter straks du har drukket det, men derimod så forbliver eftersmagen temmelig længe i munden.
Selvom brygger Einar Waag har fortalt mig, at der ikke er brugt ret meget caribisk rørsukker til at krydre smagen med, så kan det altså anes ganske svagt. Det er en let liflig sødme der opstår når smagsløgene skal lede efter nuancer i øllet. Ganske enkelt en framragende øloplevelse.
Hvofor hedder øllet Rockall?
Rockall er navnet på en ganske lille klippe der ligger på den færøske fastlandssokkel. Der er godt nok 300 sømil til nærmeste fastlands kyst. Øen – eller nærmere klippen er blevet ganske eftertragtet. Hele 4 nationer er på udkig for at tilkæmpe sig en position på klippen. I 1955 landede en britisk helikopter på klippen og plantede Union Jack der, for straks at erklære skærene for britiske. Men sandheden er, at færingerne har været der meget meget længere. Allerede omkring 1870 fiskede færingerne omkring klippen, og man klatrede endda på klippen – måske ikke så meget for at annektere klippen, men velsagtens mere for at få fugle og æg som bytte. Eller var det bare klatring for sportens skyld& Men faktum er, er færingerne har været der længst.
Danmark kæmper Færøernes sag om rettighederne til klippen. De andre der er ivrige efter rettighederne, er Irland, Island og United kingdom som kæmper på vegne af Skotland. Om det er for at pudse den færøske kampmoral af at øllet har fået navnet Rockall ved jeg ikke, men det er en fantastisk god øl de igen har lavet på det stolte bryggeri.
Hvad færingerne gør med den store øl succes kan man kun gætte på – sætter færingen selv pris på det gode øl? Hvad gør bryggeriet når øllet bliver en succes – kan de følge med? Jeg ved det ikke, men når bryggeriet kan finde på at udfolde sine kreative bryggerevner på så dejlig en måde, så må jeg indrømme, at jeg glæder mig temmelig meget til den næste øl de finder på der oppe på de stormomsuste klipper. Og jeg skal straks stille mig til rådighed som smagstester igen& Jeg kan ikke skjule min trang til at besøge dette fantastiske bryggeri – det skal jeg bare, jeg vil inden alt for længe give mig selv den oplevelse at opleve golfstrømmens vinde slå om Færøernes klipper, jeg vil opleve det gæve bryggeri med de stolte traditioner.
Tillykke til Föroya Bjór og tillykke til de stolte færinger.
