Harley
Klaksvík
14,6°

icon-search
icon-close
No results found
icon-circle-arrow
icon-circle-arrow

Besti ”banditturin” í Danmark

John William Joensen

Lesararnir hjá Ekstrablaðnum hava útnevnt Ove Verner Hansen, úr filmunum ”Olsen Banden” til besta bandittin í Danmark.

Vit endurgeva úr:
www.ekstrabladet.dk

Bøffen – alias skuespilleren Ove Verner Hansen – som læserne har kåret til Danmarks bedste filmskurk 

I dag er han 74 år og har to børn og tre børnebørn på samvittigheden. Hans gang er ikke længere så hastig, men de stålblå øjne og det levende, skurkagtige smil er præcis, som man husker det.
Hele 28 procent af de mange tusinde afgivne stemmer fordelt på 17 skurke landede på manden, der spillede ‘Bøffen’ i Bahs og Ballings folkekære film om Olsen Banden.
Det er mange år siden, at Ove medvirkede i en film om de tre småforbryderes geniale planer, men han har masser af erindringer fra de film, der har gjort ham langt mere kendt end den operascene, han i så mange år har betrådt.
– Den sjoveste scene, jeg var med i, var nok den med operaen, siger Ove, der dog ikke huske titlerne på de forskellige film.
– Jeg har jo selv arbejdet på det kongelige, og forholdene der var præcis, som det bliver beskrevet i filmen. Faggrupperne kunne slet ikke kommunikere.
– Og jeg kom sgu slemt til skade under optagelserne. Da jeg skulle sætte mig ned, og der ikke længere var noget at sidde på, så gik det ud over halebenet, husker Ove (scenen kan ses i artiklens bund: red.).

Frygtsom og artig
Som barn var Ove dog ikke nogen skurk. Slet ikke. Faktisk beskriver han sig selv som et ‘frygtsomt og artigt barn’. Men ordene leveres med et glimt i de karakteristiske klare og intense øjne, som var det Bøffen, der sagde ja til et job – naturligvis et hvor Egon Olsen skulle skaffes af vejen.
Han viser en tysk bog frem – et større værk om Olsen Banden med en lang række billeder og oplysninger, som kun rigtige nørder kender til, og han morer sig over, hvor glade især østtyskerne er for historierne om forbrydertrioen.
– Jeg får mange breve fra tyskere, der beder om min autograf. Og de vedlægger endda frankerede svarkuverter – med danske frimærker, hvor de så end får dem fra, siger skuespilleren undrende og fortsætter:
– Bøffens baggrund er kapitalen. Og han kan ikke tænke selv. Det er det, tyskerne er så vilde med. At den lille bande narrer de store kapitalister …
– Men han er jo en skurk, som det aldrig er lykkedes at slå nogen ihjel. Han er jo heller ikke så skræmmende, at børnene skal sendes ud af stuen.
Genkendt på gaden
Selv om Ove ikke har medvirket i en Olsen Banden-film siden 1998 – en film han i øvrigt aldrig syntes burde have været lavet – så bliver han stadig genkendt på gaden.
– Det sker aldrig her i Helsingør. Men i Jylland har min kone og jeg oplevet, at der kom et helt følge efter os.
– ‘Hvem er det’, spurgte min kone. Jeg sagde: ‘Nåh, det er bare vores livvagter’.
Ove Verner Hansen er født og opvokset i Helsingør – og det er i Helsingør, han stadig bor, ligesom interviewet naturligvis er foregået på en frokostrestaurant i Helsingør Nordhavn.
Og det bliver i denne smukke nordsjællandske kystby, at cirklen rundes af for Ove Verner Hansen, der med to børn, tre børnebørn, musik, malerier, kogebøger og et antal uforglemmelige optrædener i lædervest, kasket og militærstøvler, trygt kan se stolt tilbage på sit liv – et liv der forhåbentlig byder på mange gode år endnu for hele Danmarks sympatiske skurk.
Her kan du se Ove i en scene fra ‘Olsen bandens sidste bedrifter’.