Í gjár var orðaskifti á fólkatingi, har Danski Fólkaflokkurin talaði fyri, at grønlendskir myndugleikar skulu takast av ræði í sosialmálum.
Hann fanst eisini at formannskapinum í fólkatinginum fyri ikki at úttala navnið hjá sær rætt
Sjúrður Skaale, sum formliga tók sæti á fólkatingi tá fundurin byrjaði, var síðsti røðari. Hetta var samstundis hansara fyrsta røða á fólkatingi. Sjúrður tók samanum orðaskiftið við hesum orðum:
Første næstformand(Svend Auken):
Ja, vi siger tak til ordføreren for forespørgerne. Og så har hr. Sjúrður Skaale bedt om ordet her i anden omgang.
(Ordfører)
Sjúrður Skaale (TF):
Jeg er ny her i Tinget, og da jeg rejste fra Færøerne i går aftes, var der en, der sagde til mig i lufthavnen: Sjúrður, det går aldrig. Dit dansk er ikke godt nok til at kunne begå sig i en debat i Folketinget. Men efter at have hørt formanden præsentere mig og i den anledning forsøge at udtale mit navn, må jeg dog sige, at mit dansk er lidt bedre end formandens færøske. Det er da en trøst i hvert fald.
Velan, vi skal vel først og fremmest forstå hinanden rent politisk, og det gør vi – de fleste af os. Men jeg må sige, at jeg ikke har politisk forståelse for Dansk Folkeparti. Jeg fornemmer, at Dansk Folkeparti i denne sag har en skjult dagsorden, og en ikke særlig velskjult dagsorden.
For mig at se handler det her jo ikke om de sociale problemer i Grønland. For nogle år siden gik en præsident i USA i krig med én offentlig begrundelse, bl.a. den sociale situation i Irak. Men mange mente jo dengang, at den virkelige hensigt var at sætte sig på et andet lands olieressourcer. Jeg mener, der er en parallel i den her sag.
Dansk Folkeparti ønsker at sætte sig på de olieressourcer, der måske forefindes i den grønlandske undergrund. Det er ingen hemmelighed, det har man sagt flere gange. Men forudsætningen for at kunne opnå dette er, at hjemmestyret bliver sat ud af kraft, eller i hvert fald at arbejdet i Selvstyrekommissionen standses eller ændres.
At Dansk Folkeparti ønsker det, er der ingen tvivl om. Men efter at have hørt Dansk Folkeparti tale om de sociale problemer i Grønland i dag, er det meget svært at få øje på, hvad man vil på det område. Der er ingen konkrete bud på, hvad der skal gøres, men det er vigtigt, at Danmark handler, uden at de grønlandske myndigheder inddrages, det er vigtigt, at man tilsidesætter hjemmestyret. Det er det, der er vigtigt.
Som fru Juliane Henningsen, som hr. Lars-Emil Johansen, og som ministeren har påvist, bliver de store sociale problemer i Grønland taget alvorligt. Der bliver taget initiativer, og der er også samarbejde herom med Danmark. Og man gør ikke det grønlandske samfund mere socialt ansvarsfuldt ved at fratage det grønlandske samfund ansvaret for de sociale forhold. Det er rimelig klart. Det tror jeg også at man godt ved i Dansk Folkeparti.
Derfor sidder jeg med en ubehagelig fornemmelse af, at Dansk Folkeparti bruger en meget svær social situation som brækjern til at tvinge sin politiske vilje igennem på andre områder. Målet er at bane vejen for at tilsidesætte hjemmestyreloven, og derfor er jeg meget glad for, at et stort flertal her i Tinget går imod Dansk Folkeparti i denne sag. Det er jeg meget glad for, og det er jeg meget taknemlig for. Jeg skal bekendtgøre, at også jeg vil støtte forslag til vedtagelse nr. V 32. Tak for ordet.
Første næstformand (Svend Auken):
Vi siger tak til ordføreren, og jeg skal bestræbe mig på at lære at udtale det mere korrekt på færøsk.




