Tað er ógjørligt at fáa svar frá løgmálaráðnum – viðvíkjandi føroysku halgidagslógini. Løgfrøðingar siga at løgreglan og føroysku myndugleikarnir hava valt at lata sum um lógin ikki er til.
Føroyska Halgidagslógin var sett í gildið við kongaligar fyriskipan tann 21. november 1923 – og síðani er hon óbroytt.
Hóast tað av og á hevur ljóða frá politiskari síðu at fáa lógina broytta – so er lógin óbroytt hóast hon skjótt verður 85 ár.
Tað verður tó neyvan nakar, sum fer at halda 85 ára dagin tann 21. november í ár – tí sum Norðlýsið skilir vil eingin kennast við hana.
Danska lógin er fleiri ferðir broytt í fólkatinginum – men í Føroyum er einki hent uttan tað at myndugleikar lata sum um hon ikki er til.
Vinnurekandi sum hava handils- ella skeinkiloyvir standa spyrjandi og hava næstan frítt spæl.
Frá vinnulívinum verður sagt at tey, sum søkja løgmálaráði um at hava opið – fáa svar at sambart verandi siðvenju er bert loyvt dansistøðum at hava opið til kl 3 um náttina – men løgmálaráði hevur einki svar uppá at lógarteksturin beinleiðis forbjóðar siðvenjuni.
Tì lógin er púra greið! – hon beinleiðis forbjóðar at nakað er opið – ella at fólk í heilatikið gera nakað – í ella uttan fyri heimið sum bara líkist arbeiði – sunnu- og halgidagar.
Niðurstøðan er púra greið – føroysku myndugleikarnir pissa á halgidagslógina!!!
Tað hevur eisini víst seg at verið ógjørligt at fingið politiskar viðmeringar til málið!
Løgfrøðingar í Løgmálaráðnum vátta tó at lógin er fult galdandi fyri alt handils – og frítríðarlív í Føroyum!
——–
Les meira her
—————
KONGELIG ANORDNING NR. 441 AF 21. NOVEMBER 1923 HVORVED LOV NR. 353 AF 7. AUGUST 1922 OM DEN OFFENTLIGE FRED PAA FOLKEKIRKENS HELLIGDAGE SAMT GRUNDLOVSDAGEN SÆTTES I KRAFT PÅ FÆRØERNE.
Anordning nr. 441 af 21.11.1923
I Henhold til den Regeringen ved § 9 i Lov Nr. 353 af 7. August 1922 om den offentlige Fred paa Folkekirkens Helligdage samt Grundlovsdagen meddelte Bemyndigelse sættes den nævnte Lov herved i Kraft paa Færøerne i følgende Skikkelse:
§ 1. Paa Folkekirkens Helligdage er alle Arbejdssysler i eller udenfor Huset, der ved den Larm, de medfører, eller iøvrigt ved den Maade, hvorpaa de foretages, forstyrrer Helligdagens Fred, forbudt.
Disse Bestemmelser skal dog ikke være til Hinder for Foretagelsen af Markarbejder, naar Gudstjenesten ikke derved forstyrres, eller for, at Skibe, der befinder sig i Nødhavn eller ligger til Ankers paa aaben Plads, losses, lades eller repareres, eller iøvrigt for Foretagelsen af saadanne uopsættelige Arbejder, der sigter til Afværgelse af truende Fare for Personer eller Gods.
Nødvendig Arbejdskørsel for Stat eller Kommune samt Kørsel og Ombæring af Varer til Forsyning af Fiskefartøjer og forbisejlende Skibe med Proviant, Kul, Benzin, Petroleum og lignende kan finde Sted til enhver Tid. Endvidere kan Kørsel med Flyttegods finde Sted den sidste Helligdag før de halvaarlige Flyttedage fra Kl. 4 Eftermiddag.
§ 2. Paa Folkekirkens Helligdage er det forbudt:
a. fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag paa offentlige Beværtningssteder at afholde Sammenkomster eller Drikkelag, hvilke medfører en saadan Støj, at omboende derved kan forulempes;
b. fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag at afholde offentlige Forlystelser eller støjende Øvelser eller Foretagender, derunder Væddeløb og Klapjagt. Idrætsøvelser og Øvelser, der tilsigter Uddannelse til Fædrelandets Forsvar, skal dog være undtaget fra dette Forbud, naar ikke Gudstjenesten derved forstyrres; endvidere kan Justitsministeren tillade Afholdelse af Eftermiddagsforestillinger af højere Art paa faste Teatre samt indendørs Koncerter af højere Art, dog ikke før Kl. 2 Eftermiddag;
c. uden tvingende Nødvendighed at afholde kommunale Møder, Møder i offentlige Nævn, Retsmøder, Fogedforretninger, Skiftesamlinger, Auktioner eller andre Retshandlinger, Notarialforretninger eller lignende Forretninger af offentligretlig Art samt at foretage nogen Stævning eller Tilsigelse til Møde for nogen Ret eller anden offentlig Myndighed, medmindre Sagen er særdeles paatrængende, og det derfor af den, fra hvem Indkaldelsen udgaar, udtrykkelig forlanges; i dette Tilfælde maa Forkyndelsen dog ikke foregaa under Gudstjenesten.
§ 3. Offentlige Forsamlinger maa paa Folkekirkens Helligdage ikke finde Sted før efter Gudstjenestens Slutning.
Saafremt der i vedkommende Sogns Kirke afholdes mere end een Gudstjeneste, er offentlige Forsamlinger tilladt efter Afslutningen af den første. I disse Tilfælde skal det dog iagttages, at Forsamlingen ikke holdes paa en saadan Maade, at Gudstjensten derved forstyrres.
Offentlige Forsamlinger er altid tilladt efter Kl. 4 Eftermiddag.
§ 4. De Forbud, som indeholdes i de foregaaende Paragraffer, og som kun gælder for en Del af Dagen, skal gælde hele Skærtorsdag og Langfredag og hele den første Dag af de 3 store Højtider.
§ 5. Offentlige Forlystelser maa Aftenen før en Helligdag ikke vedvare længere end til Midnat og slet ikke finde Sted Aftenen forud for Juledag, Paaskedag og Pinsedag efter Kl. 6.
§ 6. Ved Politivedtægt kan der træffes Bestemmelse om, i hvilket Omfang der paa Folkekirkens Helligdage skal kunne foretages
a. Kørsel og Ombæring af Brød, Mælk, fersk Kød, fersk Fisk, Bærfrugt og levende Blomster,
b. Kørsel og Ombæring af Varer til Beværtningssteder til disses almindelige Behov,
c. Transport af Gods og Transport af eller Driven med Kreaturer til eller fra Skibe eller Jernbaner.
§ 7. Falder Grundlovsdagen (den 5. Juni) paa en Søgnedag, kommer Bestemmelserne i § 1, § 2 a. og c. og § 6 til Anvendelse paa denne Dag fra Kl. 12 Middag.
Falder Juleaftens Dag paa en Søgnedag, finder de i nærværende Anordning indeholdte, for Folkekirkens Helligdage gældende Forbud Anvendelse paa denne Dag fra Kl. 6 Eftermiddag.
§ 8.1) Overtrædelse af denne Anordnings Bestemmelser straffes med Bøder fra 10 Kr.
§ 9. Denne Anordning træder i Kraft den 1. Januar 1924.
1) Ændret ved lov nr. 127 af 15. april 1930 § 6
