Heini í Skorini skrivar í danska Weekendavisen at við Kaj Leo Holm Jóhannesen sum løgmanni hava Føroyar fingið bein at standa á uttanríkispolitiskt og serliga avgerðin hjá løgmanni í samband við Russland og Turkalandhava vakt ans á Christiansborg.
Heini í Skorini skrivar í danska Weekendavisen at við Kaj Leo Holm Jóhannesen sum løgmanni hava Føroyar fingið bein at standa á uttanríkispolitiskt og serliga avgerðin hjá løgmanni í samband við Russland og Turkalandhava vakt ans á Christiansborg.
BROT úr grein í Weekendavisen:
EU, Putin og Rigsfælllesskabet
….. selvstændighedsfløjen i færøsk politik slet ikke har formået at mobilisere en massiv modstand imod det 600 år gamle rigsfællesskab, på trods af at forholdene mellem Færøerne og Danmark over den seneste valgperiode har været turbulente. Først og fremmest på grund af en konflikt om Nordatlantens mest lukrative fiskerier, sild og makrel, som i 2013 udløste en EU-boykot mod Færøerne og stor indignation på øerne. For første gang i rigsfællesskabets historie blev færøske skibe nægtet adgang i dan-ske havne, og sagen udstillede Danmarks vanskelige balancegang mellem Bruxelles og Nordatlanten. Som det eneste EU-medlem stemte Danmark ganske vist imod boykotten, men var alligevel forpligtet til at følge EUs linje.
Den færøske regering rejste to rets-sager mod EU, den ene ved en international voldgiftsret under FNs Havretskonvention og den anden i WTO, men efter nye forhandlinger mellem Færøerne, Norge, EU og Island om fordelingen af nordatlantiske fiskekvoter fik Færøerne medhold og vandt striden, først og fremmest fordi alle parter kan observere en voldsom stigning af sild og makrel i færøsk farvand. Den nye aftale var en historisk sejr for Færøerne og havde en værdi på cirka en milliard kroner – en femtedel af den færøske finanslov. Personificeringen af de nye makrelmilliarder, den stædige konserva-tive fiskeriminister, Jacob Vestergaard, blev også partiets topscorer.
Som om det ikke var nok, har krigen på Krim og den eskalerende krise mellem Rusland og EU også estet rigsfællesskabets sammenhængskraft. Da Rusland indførte sanktioner mod fødevarer fra EU, Norge og senere Island, var Færøerne ikke omfattet af boykotten. Det betød en massiv stigning i efter-spørgslen på det russiske marked især efter laks, sild og makrel, og det færøske erhvervsliv har efterfølgende mange-doblet eksporten til Putins Rusland. Eksporten til Rusland udgør knap 20 procent af Færøernes samlede eksport og har en milliardværdi for den lille færøske økonomi, og derfor har det fra begyndelsen været fuldstændig utænkeligt, at Færøerne frivilligt ville tilslutte sig EUs linje over for Rusland af idealistiske eller geopolitiske hensyn. Det bilaterale samarbejde mellem Færøerne og Sovjetunionen går helt tilbage til halvfjerdserne, og Færøernes afgørende argument har været, at mens Ruslands boykot har marginal betydning for EUs økonomier, er Færøerne totalt afhængig af det russiske marked.
Den daværende udenrigsminister Martin Lidegaard advarede Færøerne imod at udnytte krisesituationen og udtalte, at han forventede loyalitet fra Færøernes side. Og det vakte opsigt i København, da Færøernes lagmand på eget initiativ mødtes med russiske myndigheder i Moskva og kritiserede EUs sanktioner. Det færøske folke-tingsmedlem for Socialdemokraterne Sjúrður Skaale kritiserede lagmanden for at distancere Færøerne fra NATO, EU og den øvrige vestlige verden, men den færøske regering talte videre om praktisk samhandel og en international konflikt, som intet har med Færøerne at gøre.
Ondskabens akse
De seneste fire år har således illustreret et rigsfællesskab med divergerende interesser. I valgkampen har selvstændigheds-kræfterne advokeret for et opgør med et udueligt rigsfællesskab, hvor loyaliteten ligger i Bruxelles og ikke de 98 procent af rigsfællesskabets geografiske areal, som Færøerne og Grønland udgør. Unionisterne har tværtimod påpeget, at konflikterne netop manifesterer den enorme fleksibilitet og elasticitet, som rigsfællesskabet rummer.
Sammen med Færøernes eksporteven-tyr i Rusland har Færøerne også indgået en potentielt lukrativ frihandelsaftale med Erdogans Tyrkiet. Aftalen kom i hus, samtidig med at Tyrkiet i en fange-udveksling med Islamisk Stat udleverede den formodede gerningsmand, som angreb islamkritiker Lars Hedegaard på Frederiksberg i februar 2013. I Udenrigsministeriet i København opstod en vittighed om, at hvis den færøske lagmand ikke besvarer telefonen, så befinder han sig sikkert et eller andet sted i »ondskabens akse«, som efter 9/11 var George Bushs fællesbetegnelse for denne verdens værste slyngelstater.
Efter nederlaget i tirsdags har lagmand Kaj Leo Holm Johannesen sandsynligvis besøgt ondskabens akse for sidste gang. Gyldne tider og fiskerieldorado var ikke nok til at redde den borgerlige regering, og Færøerne er rykket markant til venstre. Imens kan statsminister Løkke Rasmussen forberede sig på forhandlin- ger om de tiltag, som selvstændighedsbe-vægelsen får ind i regeringsgrundlaget.
Les meira í Weekendavisen.dk
