Klaksvík
12,5°

icon-search
icon-close
No results found
icon-circle-arrow
icon-circle-arrow

Et stykke færøsk og dansk skibshistorie

Danial Viðoy

I 2015 fyldte den stolte galease M/K Thorshavn 75 år. Det smukke træskib var i mange år tjenesteskib for rigsombuddet på Færøerne, og nu har en af de tidligere rigsombudsmænd, Søren Christensen, skrevet en bog, der i ord og billeder fortæller M/K Thorshavns historie, siden det blev bygget i 1940 og frem til i dag, hvor det er ejet af en fond, og flot renoveret stadig for fulde sejl tager passagerer med rundt mellem de grønne øer i de færøske farvande.

TÍÐINDASKRIV:

Det er både et stykke færøsk og dansk skibshistorie og en fortælling om forholdet mellem Færøerne og Danmark, som tidligere rigsombudsmand Søren Christensen har sammensat i sin nye bog, Galeasen Thorshavn i strømfyldt farvand, som udkommer på Skriveforlaget den 6. april. ”Siden 1940’erne har rigsombuddets tjenesteskib M/K Thorshavn overlevet sejlads i minefyldte farvande og tjeneste i den tyske marine under 2. verdenskrig. Den har desuden på mirakuløs vis overlevet en alvorlig grundstødning og været udsat for flere kollisioner, ligesom M/K Thorshavn har deltaget i rednings- og bjærgningsaktioner og været vidne til – og spillet en rolle i – den største og mest langvarige krise mellem Færøerne og Danmark. Medlemmer af kongehuset har fisket fra dækket, og både stats-, udenrigs- og finansministre, skuespillere og andre kulturpersonligheder har sejlet med og overnattet om bord på M/K Thorshavn, så der er masse af historier at fortælle,” siger forfatter Søren Christensen, der i sit arbejde med at skrive bogen har talt med mange af dem, der har sejlet med skibet gennem tiderne, samt været på jagt i både færøske, danske og tyske arkiver for at stykke beretningen sammen. Galeasen Thorshavn i strømfyldt farvand er desuden illustreret med mange billeder.

Titel: Galeasen Thorshavn i strømfyldt farvand

Forfatter: Søren Christensen

Antal sider: 163, illustreret med billeder

Pris: 199 kroner

ISBN: 978”87”93308”72”5

Udgivelsesdato: 6. april 2016

Kan købes hos: Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere

og www.skriveforlaget.dk