Nýggj stjórn er skipað í Danmark, og nýggjur uttanríkisráðharri er Anders Samuelsen. Hann fer at fáa nógv at gera við føroysk viðurskifti – og til tess beinanvegin at fáa tað á dagsskrá, hevur Sjúrður Skaale sett honum fýra spurningar.
Tíðindaskriv frá Javnaðarflokkinum á Fólkatingi:
Sjúrður Skaale setir fýra spurningar til nýggja danska uttanríkisráðharran
Nýggj stjórn er skipað í Danmark, og nýggjur uttanríkisráðharri er Anders Samuelsen. Hann fer at fáa nógv at gera við føroysk viðurskifti – og til tess beinanvegin at fáa tað á dagsskrá, hevur Sjúrður Skaale sett honum fýra spurningar.
Tað mest ítøkiliga snýr seg um uttanríkispolitisku heimildarlógina. Her er støða Danmarkar, at Føroyar og Grønland í altjóða felagsskapum mugu tosa við einari rødd – eisini, tá londini eru ósamd. Grundgevingin er, at Danmarkar ríki ikki kann býtast sundur og at tey, sum formliga umboða hetta ríkið í uttanríkispolitikki tí mugu mæla við somu tungu.
Hetta er bara ikki rætt. Í felagsskapinum NEACF, sum snýr seg um umsiting av fiskastovnum í útrnyrðingspartinum av Atlantshavinum, umboða Føroyar og Grønland í felag formliga Danmarkar Ríki – men Danmark sjálvt verður umboðað av ES. Ríkið er altso býtt sundur í tvey – og tí kann tað sjálvsagt eisini býtast í trý, heldur Sjúrður Skaale.
Aðrir spurningar snúgva seg um Brexit og Arktis.
Sjúrður fer eisini at taka spurningarnar upp undir orðaskiftinum á Fólkatingi, sum verður í morgin í sambandi við, at nýggj stjórn er skipað.
Spurningarnir –
§20 spørgsmål til udenrigsministeren
Hvad er ministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes ønske om at revurdere den?
Begrundelse:
Den færøske regering har i sit regeringsgrundlag udformet et ønske om at revurdere den udenrigspolitiske fuldmagtslov. Den såkaldte DFG-ordning (“Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”) kan skabe problemer på flere områder – mest oplagt inden for fiskeriforvaltning – fordi en eller flere af de tre dele af Kongeriget ikke har samme holdning.
—
§20 spørgsmål til udenrigsministeren
Hvad er ministerens indstilling til en mulig revurdering af den såkaldte DFG-ordning med den hensigt at ændre den således, at Grønland og Færøerne behøver indtage samme holdning i fx NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission).
Begrundelse
En af grundene til, at regeringen ikke tillader Færøerne og Grønland at indtage hver sin holdning i internationale organisationer er, at Kongeriget kun kan tale med een stemme. Men DFG-ordningen gør i sig selv, at Riget taler med mere end en stemme – Danmarks og Færøernes/Grønlands. Spørgsmålet er blot om stemmerne kan være to eller tre. I NEAFC har Færøerne og Grønland een fælles stemme, mens Danmark er repræsenteret af EU. Derfor forekommer det ulogisk, at Færøerne og Grønland ikke kan have hver sin stemme – specielt da der ikke har været modstand mod denne tanke fra andre medlemslande.
—
§20 spørgsmål til udenrigsministeren
Hvad er ministerens holdning i forhold til Færøernes muligheder i de kommende Brexit forhandlinger og hvordan vil han arbejde for at de færøske interesser også bliver tilgodeset?
Begrundelse:
I det nye regeringsgrundlag bliver det nævnt, at regeringen vil arbejde for at hele rigsfællesskabets interesser, herunder Færøernes og Grønlands interesser, bliver tilgodeset i de kommende Brexit forhandlinger, men ikke hvordan regeringen vil arbejde for dette.
—
§20 spørgsmål til udenrigsministeren
Hvad er ministerens holdning til Færøernes position i Arktis og muligheden for at tiltrække internationale investeringer?
Begrundelse:
Kongerigets Arktiske Strategi beskriver at de nye muligheder for økonomisk udvikling i Arktis og den stigende interesse fra internationale investorer i området bør udnyttes i tæt samarbejde med erhvervslivet, og at der skal skabes optimale rammevilkår for eksport og investeringer.
