Klaksvík
14,1°

icon-search
icon-close
No results found
icon-circle-arrow
icon-circle-arrow

Ítróttarkomentatorurin sendir landsliðsvenjaranum bræv

John William Joensen

Flemming Toft, ítróttar komentator á TV2 skrivar opið bræv til landsliðsvenjaran, Mortan Olsen

Brev til Morten Olsen

14-10-07: 23:07 | af: Flemming Toft

Hej Morten

Jeg så dig kun fra ryggen her til aften. Det gjorde en stor del af Danmarks befolkning. En stor del af det vi kalder fodbold-Danmark.

Du valgte nemlig at forlade TV-skærmen før vi egentlig havde set dig fra fronten. Ærgerligt. For normalt oser du af fodbold­entusiasme og har lyst til at dele – alt andet end taktik – med os alle sammen. For som du har sagt så mange gange: fodbold er for alle!

Det var det så ikke her til aften. Selvom man kan sige, at en landstræner på det plan du befinder dig, er landstræner for hele folket! Nøjagtig som en statsminister er statsminister for os alle. Jeg tror faktisk ikke min mund bliver for fuld, hvis jeg påstår, at din rolle er mere folkelig og vægtig…hvis vi nu skulle sammenligne.

Og derfor synes jeg det var ærgerligt, at du vendte ryggen til os alle. Du ku’ ligeså let som ingenting ha’ svaret på de spørgsmål, som jeg tror en masse fodboldglade også ville ha’ stillet. Ikke for at presse dig ud over kanten, men for at få din egen – Danmarks Olsens – markering. Uanset hvad du ville have svaret. Vi havde lyttet!

På en eller anden måde føler jeg, at vi alle har krav på dine svar. Vi sidder der, hver gang, når landsholdet spiller. Lever med op­ og nedture. Føler med dig og holdet. Med resultaterne. Føler med os selv, fordi vi går så meget op i det. Føler med nationen. For vi er der, når der synges om det yndige land med de brede bøge.

Så er det vi vil ta’ – og ha’ – temperaturen undervejs. Og det kan du og spillerne give os. Ikke nødvendigvis sladder og ligegyldige ting. Men vi er en slags fodbold-hypokondere, der bare vil ha’ en form for lindring. Og det er svar på aktuelle spørgsmål.

Morten, din rollefigur Nær Salten Østerstrand er større end du måske tror. Derfor må du ikke vende ryggen til os. Se os i øjnene og fortæl om du mener vi er helt galt på den. Ellers bliver folkesporten fodbold kun for de indviede – og for dem i medgang.

Vi er alle skuffede, dagen derpå. Det er det der gør fodbold til noget særligt. Vi snakker om det hele tiden. Vi sætter hold, vi skælder ud, vi begejstres når det går godt. Vi er med hele vejen, hele tiden.

Ikke et ondt ord om andre idrætsgrene. Men hvis håndboldkvinderne f.eks. kikser en VM-kvalifikation, så siger vi nå – ej, det var synd – og så er den ikke ret meget længere.

Omkring fodboldlandsholdet har vi fat i materien. Helt derinde, hvor det gør ondt ­ og godt. Vi er tættere på!

Alle snakker om dig, alle snakker om jer – derfor synes jeg også du skal snakke med os….folket! Jeg er en af dem, der mener du skal blive på landstrænerposten. På grund af dine værdier for dansk fodbold generelt.

Men du må bare ikke vende os ryggen på den måde!

hilsen

Flemming Toft