Det går godt i Danmark siger statsministeren i sin åbningstale. Og det kan vi ikke andet end glædes over.
Selvfølgelig kan det for os, som en del af rigsfællesskabet, kun være en og konstatering!
Personligt plejer jeg at sige om rigsfællesskabet, at i fællesskabet er man stærkere, man står sammen, og man hjælper hinanden, hvis det skulle blive nødvendigt.
Vi skal kunne bruge de muligheder og rettigheder, som fællesskabet giver, men vi skal mulighederne og rettighederne.
Men det vil jeg vende tilbage til senere i mit indlæg.
– Som det har været tradition i statsministerens tale ved Folketingets åbning, blev både Grønland og Færøerne også i år nævnt, og det har jeg så nogle bemærkninger til.
Sit: , siger statsministeren, og det er både den danske regering og det nye landsstyre enige om.
I mellem de tre færøske partier, Sambandspartiet, Folkeflokken og Socialdemokraterne, står der bl.a.: sit. slut
Det er også i overensstemmelse med Sambandspartiets forslag til nyordning, som vi vedtog for efterhånden nogen tid siden, og som vi holder fast ved, selvfølgelig.
Den aftale, som statsministeren og lagmanden er blevet enige om, skal gennemføres ved en lovgivning, som vil give de færøske myndigheder mulighed for at overtage ansvaret for en lang række nye områder.
Vi vil have det spørgsmål afklaret, så vi igen kan komme til at arbejde med de problemer og udfordringer, som virkeligheden byder på på Færøerne.
Den færøske økonomi er inde i en afmatning. Det er der flere tegn på, bl.a.
Væksten i lønudbetalingerne i årets første 8 måneder af 2004 i forhold til samme tidsrum sidste år har været meget lav: 2,4% – tages lønstigningerne i betragtning, så er der tale om et realt fald i lønudbetalinger
Arbejdsløsheden er stigende
Nettovandringen til Færøerne er faldende
Med udsigten til store besparelser i den færøske centraladministration som jeg vil komme nærmere ind på senere og fortsat store problemer i opdrætserhvervet, har man god grund til at forvente, at arbejdsløsheden vil stige drastisk, hvis ikke der findes nye muligheder for beskæftigelse.
———
Når vi taler om overtagelse af sagsområder, så vil jeg her understregte, at dette betyder ikke, at Sambandspartiet er kommet ud af kurs, tværtimod. Det er nok de fleste bekendt, at vi i Sambandspartiet var meget skeptiske i forbindelse med den bebudede overtagelseslov, som det forrige landsstyre havde i deres program, da vi bl.a. var bange for den enkelte borger retssikkerhed. Det kan ikke bortforklares, at vi er et lille samfund, også sammenlignet med f.eks. vore naboer, som vi ellers gerne vil sammenlignes med, men spørgsmålet om habilitet er ikke til at komme udenom. Derfor er vi stadigvæk på vagt overfor dette punkt.
Rammerne for lovgivningen skal ellers være grundloven og rigsfællesskabet, siger statsministeren, og det føler vi os trygge ved.
At afgørelserne om vores fremtid ifølge aftalen skal tages på Færøerne, er vigtigt at understrege. Og selvfølgelig skal det økonomiske ansvar følge med ellers er det ikke en overtagelse, vi taler om.
I koalitionsaftalen er der enighed om at overtage fem områder:
· Folkekirken
· Medieansvarsloven
· Selskabslovgivningen
· Beredskabet
· Tilbagetagelse af tinglysningen
Flere overtagelser bliver der ikke tale om.
——————
Statsministeren omtaler i forbindelse med Færøerne og Grønland et forslag om selvstændig udenrigspolitisk optræden på rigets vegne i egne anliggender, og ministeren nævner i den forbindelse muligheder for en udenrigspolitisk fuldmagt. Det vil nok kræve en nærmere forklaring, men det regner jeg også med, at vi får.
Mere indflydelse på den udenrigspolitiske område er ellers helt på linje med det færøske landsstyres ønske og den koalitionsaftale, landsstyrets partier blev enige om, hvor der også står, at dette skal gøres med en aftale med de danske myndigheder.
———–
For at vende tilbage til det som , som jeg i begyndelsen af mit indlæg nævnte om muligheder og rettigheder, som fællesskabet rummer, vil jeg nævne nogle andre ting, som statsministeren kom ind på i sin tale.
Statsministern sagde, Sit: .
blev der også sagt. Dertil må jeg til sammenligning så sige, at desværre er det samme gældende for Færøernes vedkommende i øjeblikket.
I dag er der i det færøske Lagting første behandling af næste års finanslovsforslag. Desværre er der nu andet år i træk et underskud på budgettet, og det er der ingen som er glad for, men vi håber og tror, at forholdene bliver bedre efter 2005.
Underskuddet skal væk, det er vi enige om, men vi er også opmærksomme på de negative ringvirkninger som alt for voldsomme besparelser kan forårsage.
Vi foretog besparelser på budgettet for indeværende år og det gør vi også nu for 2005. Et af de første signaler fra landsstyrets side var, at landsstyret først fejede for egen dør ved at give alle ministerierne besked på at spare 10% af lønudgifterne.
Efter lagtingsvalget i januar skete der en sammenlægning af ministerier så der nu er 7 i stedet for 9. For 2004 blev der ikke givet fuld kompensation for lønforhøjelser, og i det kommende år (2005) skal der som sagt skæres ned med 10%. Det er en del af besparelserne.
Det jeg siger her, betyder ikke at vi beder om penge, men jeg siger det for at tilbagevise de fejlagtige udtalelser, som det meget omtalte bloktilskud har været årsag til og udtalelser fra visse danske politikere, som har misforstået situationen.
Jeg håber at, disse oplysninger kan dæmpe sindene i forbindelse med omtalen af bloktilskuddet, som vi ikke kan være foruden i nuværende situation, hvis vi fortsat skal være et moderne velfærdssamfund.
Jeg vil dog nævne, at for det kommende års budget er der dog enighed om at give fuld lønkompensation på sygehus- og undervisningsområdet, og hvor der kræves døgnvagt, herunder på nye plejehjem og i bofællesskaber, hvor driftsbevillingerne øges i 2005, mens der er besparelser på andre områder.
Med en vis portion optimisme regner vi med bedre tider, håber på godt fiskeri, gode markedspriser, held med nedkæmpelse af sygdomme i opdrætserhvervet, og ikke mindst et fortsat godt samarbejde i rigsfællesskabet.
