Annfinnur Garðalíð, formaður í Skipara og Navigatørfelagnum nevndi “uttanfyri manuskripti”, sum vit prenta aðrastaðni, bóklingin, ið Føroya Skipara- og Navigatørfelag gav út í 1939. Annfinnur nevndi at fiskirættindi aðrastaðni er ikki nakað, sum bara er dottið í lumman hjá føroyingum.
Hetta var ein lítil bóklingur, ið Skipara- og Navigatør felagið ætlaði at geva út í Danmark. Heitið á bóklinginum var Danmark, Færøerne, Grønland, við undirtitlinum “Et opraab til det danske folk”.
Í hesum bóklinginum verður sagt frá ótrúligu móttøkuni føroysk skip fáa frá danska embætisveldinum í Grønlandi umleið 1930. Fleiri skiparar greiða frá hendingum og harafturat eru fleiri frásagnir úr rættinum, har skiparar og manningar hava verið avhoyrd av politinum um ávísar hendingar ímillum grønlendsku yvirvøldina og føroyskar skipsmanningar.
Ein, sum skrivar um eina slíka hending er abbi mín, Johan David Joensen, skipari á Skálanes. Hann skrivar eitt lesarabræv í Norlýsinum í August í 1938. Myndin av Skálanes, ið er endurgivin her omanfyri er helst seinasta myndin, ið tikin er av skipinum. Tað er Marius Debes av Oyri, ið tok myndina kvøldið fyri, sum Skálanes brendi og sakk í Grønlandi 17. juni í 1961.
Í bóklinginum hjá Skipara- og Navigatørfelagnum er lesarabrævið úr Norðlýsinum í 1938 sum Johan David Joensen hevur skrivað, endurgivið soleiðis:
-Jeg har ikke god tid til at skrive, men jeg maa fortælle, hvor hurtigt det synes at gaa henimod, at Grønland bliver aabnet for os fiskere. Man tænkte, at det allerede skulde blive i sommer, men hør nú:
En dag var vi kommet ind imod grænsen, altsaa 3 kvartmil fra land. Baadene tog af sted og satte deres liner, de to var omkring, men den ene var maaske indenfor, da der var taage, da de var færdige. Da de alle havde sat redskaberne ud, talte baadene sammen, medens linerne stod. Dette varede ca. 1 time, saa sejler en baad ind mod den ende, der antagelig var indenfor. Men da havde allerede en grønlandsk motorhaad begyndt at trække linen op. 16 stykker havde baaden sat og da de kom, havde grønlænderne taget op 8 stykker. Der blev et vældigt sammenstød mellem parterne. Med den grønlandske baad var tolv mand, og hver mand brugte trækølle og truede med fremragte bøsser, men ingen skød. Vores baad kappede linen under rullen paa motorbaaden. Det havde vist været haandfast mellem parterne, for da de kom om bord, havde den ene af mændene mistet sit ur. Af de 8 tilbageblevne liner fik de baaden næsten fuld.
Polo har haft et mindre sammenstød med “Ingolf”. De tog 3 fulde baade af fisk fra “Polo”, og Símun (skipper) sagde, at “Polo” havde blot været 100 meter indenfor.
Hvad skulde man sige om dette? Ser dette ud til at nærme sig en løsning? Nej, absolut det modsatte. Man ligger ude paa Banken hver dag i storm, og inde ved land er fineste sommervejr. Jeg blev saa vred den aften, baaden kom tilbage, at jeg inderlig ønskede, at jeg havde været med, saa skulde der have været statueret et eksempel, saaledes at verden skulde faa rede paa, hvorledes vi bliver behandlede selvom jeg skulde bliva paa valpladsen.
PS: Umframt brævið hjá Dáva, er politiavhoyring í málinum eisini endurgivin.
