KU-U. Tale på sessionen i Oslo 29.10.-01.11.07.
Hesa røðu helt Jógvan við Keldu sum var framsøgumaður hjá
Mentanarnevdnini í Norðurlandaráðnum í Oslo seinasta hósdag
Præsident!
Efter at Kultur- og Uddannelsesudvalget i flere omgange har haft Arktisk forskning på dagsordenen, er det med interesse, at vi konstaterer, at der efter et forstudie nu foreligger en rapport vedr. hovedstudie om Arktisk forskning som Nordisk Ministerråd har igangsatt, hvilket er en del af en omfattende process for en kortlægning af kunskabsbehov og en forudsætning for en mere indgående og kontinuerlig nordisk forskningsindsats om klima- og miljøforandring i Arktis.
I forbindelse med verdens forurening og opvarmning ved vi, at de Arktiske områdene og derved også de Nordiske lande er særdeles sårbare og følsomme hvor en af årsagerne er den lave temperatur i disse områder og forureningen derved særlig gør sig gældende. Derfor vil vi lægge vægt på, at et af de vigtigste spørgsmålene de nordiske landene står overfor er nemlig klimaspørgsmålet.
Som sagt, så er der gjort et stort og omfattende arbejde med et forstudie og et hovedstudie.
Der er endnu en lang vej før vi kan præstere underbyggede resultater.
De nordiske lande har selvfølgelig et stort ansvar med hensyn til miljøet, i særdeles- hed når vi tager i betragtning hvilken stor betydning vore resourcer har for vores eksistensgrundlag både på land og i en mindst lige så stor grad i havet.
For et år siden stillede man spørgsemålet: “Hvad bør så et hovedstudie se nærmere på? I følge forslaget fra CICERO mente man, at hovedstudiet på overordnet nivau skulle kortlægge kontinuerlig forskning af klima, hvor det er mangler og svagheder i eksisterende forskning og hvordan et nordisk samarbejde kunne rette på dette.”
I hovedstudiet konstateres, at temaet “Klimaændringer i Arktis” er et stort og omfattende forskningsområde og man har derved præsenteret en række af anbefalinger af hvordan de nordiske lande kan koordinere og samarbejde om forskning på klima – og klimarelaterede ændringer.
Nu er der gennemført studier af kunskabsstatus og –beho. Tiden er derfor kommet at foreslå nogle tiltag og forskningsindsatser.
Det er derfor af største betydning, at de financielle midler der bliver stillet til rådighed bruges på bedst tænkelig måde, og at vi effektuerer dette i samarbejde både nationalt, nordisk samt internationalt, her henvises samtidig til EU-forkningspro-grammer, samt at man får et godt og givende samarbejde over til Canada og Nordamerika.
Det er derfor af største betydning, at vi i Norden og det Arktiske område er meget vel forberedt til klimamødet i København 2009.
Kultur- og uddannelsesudvalget mener, at “forskning om årsager og konsekvenser av klimaforandringer er et område hvor de Nordiske lande kan være ledende. Dette er af stor vigtighed, at vi benytter os af de konstaterede fremskridt.
Med grundlag i veludført forarbejde og med klimaforskning på højt nivau, anlægger vi samfundets forståelse af klimaprocesser og forbedrer mulighederne for dyb kendskab og en velinformeret beslutning for de kommende klimahandlinger.
Præsident!
Jeg henviser til det jeg har sagt, og vil anmode om, at disse studierne bør nu også kunne danne grundlag for et endnu tættere nordiske forskningssamarbejde, f.eks. i form af åbning av nationale forskningsprogrammer.
På baggrund af det grundlæggende materiale foreslår Kultur- og Uddannelsesudvalget:
At Nordisk Råd tager meddelelsen om rekomendation 18/2005 til efterretning og afventer nye meddelelser i kommende tid og en fremskridtsorienteret meddelelse næste år, samt at vi bliver orienteret grundigt om dette viderearbejde.
