skrivar danska Ekstrablaðið, sum fyri tíðina brúkar nógva orku uppá at granska hvar tær ovurhondsstóru penganøgdirnar aftan fyri íslendsku íleggjarafeløgini stava frá.
EKSTRABLADET: Vi har fundet frem til, at flere af de største islandske selskaber oprindeligt er stiftet af to meget interessante skuffeselskaber i Caribien. De to skuffeselskaber har også stiftet et af den russiske rigmand Mihail Fridmans selskaber, og den sammenhæng har vi forsøgt at forske meget i. Men i Caribien er der ingen hjælp at hente. Der er alt hemmeligt.
Ligesom vulkanøens ildsprudende investorer er syltet godt sammen med den personkreds, der styrer bankerne, finder en figur som finansminister Árni M. Mathiesen det på samme vis naturligt at optræde som advokat for spekulanterne.
Caribiens siamesiske pirater: Jon Asgeir Johannesson deler skuffeselskaber med den russiske rigmand Mikhail Fridman
Firben smutter til alle sider på den brandvarme asfalt, mens den lille, møgbeskidte taxi skrumpler op ad den smalle, bulede og snoede vej.
Inde mellem ukrudt og palmer ligger små, tillukkede træhuse.
Ingen skodder er åbne. Den ulidelige hede gennemtrænger alt, og luftfugtigheden er så høj, at sveden ikke kan fordampe. Alt er klistret.
Stedet er byen Road Town på øen Tortola i de Britiske Jomfruøer, BVI, i Caribien.
Vejen hedder Main Street. Det er her – på denne smalle, bulede vej – at de russiske og islandske investeringer løber sammen.
Overalt på øen blafrer der sørøverflag i den stride blæst. Øens turistindustri lever højt på minderne fra 1715, hvor den notoriske pirat Edward ‘Sortskæg’ Teach brugte øen som base for sine brutale sørøvertogter.
Underskov af agenter
I dag er der ingen pirater, der sejler ud herfra. Til gengæld er øen nu base for en omfattende industri af skuffeselskaber.
Øens lovgivning er særdeles favorabel for folk, der ønsker at skjule deres penge- og ejerskabsforhold. Selskaberne har hverken skatte- eller oplysningspligt.
Øen har en underskov af ‘agenter’, der står for oprettelse og drift af skuffeselskaber. Myndighederne registrerer selskaberne, men kender kun agenternes navne.
Agenterne er de eneste, der kender de virkelige ejere af selskaberne.
I juni 1998 rækker to skuffeselskaber ud fra Caribien til Luxembourg. Det er Quenon Investments Ltd. og Shapburg Ltd.
I Luxembourg opretter selskaberne to nye skuffeselskaber, Compagnie Financiere pour l’Atlantique du Nord og Compagnie Financiere Scandinave.
Begge selskaber bliver oprettet med 350 aktier hver. Aktieposterne fordeles fifty-fifty mellem Quenon og Shapburg, der altså i fællesskab ejer de to Luxembourg-selskaber.
Ud over ejerne selv er der kun én mand, der ved, hvem der ejer Quenon og Shapburg. Det er agenten på Tortola. De to selskaber har hver 188 mio. kr. i startkapital.
Et halvt år efter skifter det ene selskab i Luxembourg navn til Scandinavian Holding. Den islandske Kaupthing Bank skyder samtidig næsten en halv milliard danske kroner ind i selskabet oven i de 188 mio. kr., som selskabet i forvejen råder over.
Derefter skifter selskabet igen navn – denne gang til Meidur Holding SA.
En halv milliard kroner
Det andet selskab lever et stille liv, indtil marts 2000, hvor det også skifter navn. Det hedder nu Gaumur Holding SA. Dette selskab ejer 20 procent af aktierne i Baugur Group – der nu køber stort op i bl.a. Danmark. Selskabet ejer bl.a. Magasin.
Tilbage til piratøen Tortola.
Her har selskaberne Quenon og Shapburg adresse i postboks 3186, Main Street, i byen Road Town.
Kort efter at have stiftet de to islandske kerneselskaber, Gaumur og Meidur, rækker Quenon og Shapburg igen over Atlanten til Luxembourg.
Denne gang er det Alfa Finance Holding, der bliver stiftet.
Det russiske selskab Alfa er på det tidspunkt vokset fra ingenting til en milliardindustri. Alfa Finance Holding udgør rygraden i den russiske oligark og milliardær Mikhail Fridmans finansimperium.
Det er i Alfa Finance Holding, at Mikhail Fridman samler kontrollen over bl.a. Ruslands største privatejede bank, Alfa Bank, over olieselskabet TNK og over investeringerne i den russiske teleindustri.
Den forsvundne postboks
Det russiske skuffeselskab er altså oprettet af de samme selskaber, der har oprettet rygraden i det islandske investerings-univers.
Alle tre spor peger tilbage på postboks 3186, Main Street, Road Town, Tortola
Ekstra Bladet leder forgæves efter postboksen på vejen, hvor stort set ingen huse har gadenumre, og hvor alt fortaber sig mellem hytterne og de tilgroede forhaver, der flyder af affald.
Sporet fra både de islandske og russiske milliarder løber ganske enkelt ud i sandet. Ingen myndigheder ved, hvem der ejer Quenon og Shapburg – eller hvor de næsten 400 mio. kr. kommer fra, der i 1998 bliver investeret i de to islandske selskaber.
I selskabsregistret i Tortola ved de, at de har to brune papirmapper med oplysninger om, hvornår selskaberne er stiftet og navnet på den agent, der styrer dem.
Men det er ingen hjælp. For virksomhedsregistret kan nemlig ikke finde mapperne, fortæller registrets direktør, Jaqueline Donovan, til Ekstra Bladet.
Islands finansminister Árni M. Mathiesen, der for en uge siden på flere tv-kanaler og til internationale nyhedsbureauer afviste, at islandske forretningsmænd skulle have noget med hvidvask eller russiske penge at gøre, er pludselig blevet mundlam.
Det samme er nogle af de største selskaber på Island: Kaupthing Bank, Baugur og Exista. Hverken finansministeren eller de tre store børsnoterede virksomheder har ladet høre fra sig, siden Ekstra Bladet torsdag eftermiddag sendte en stribe spørgsmål til ministeren.
De tre islandske virksomheder har i længere tid kendt til spørgsmålene, ligesom den russiske kæmpekoncern Alfa Group har brugt uger på at overveje Ekstra Bladets spørgsmål.
Det spørger vi om
Her er spørgsmålene til finansminister Árni M. Mathiesen:
– Er du som finansminister opmærksom på de islandske aktiviteter på de Britiske Jomfruøer i forbindelse med Luxembourg?
– Har du foretaget nogle undersøgelser af selskaber med tilknytning til Island i selskabsregistret i Luxembourg? F.eks. af Gaumur, Meidur, Orchides, Talden og A Holding?
– Mener du som finansminister, at dit eget ministerium, skattemyndighederne og politiet har ressourcerne til at følge pengene fra Island over Luxembourg til de Britiske Jomfruøer og tilbage igen?
– Hvilke sanktioner har du på Island, hvis selskaber som Fons Eignarhaldsfelag (selskabet, der købte Sterling og Maersk Air og solgte dem videre efter kort tid) og mange andre ikke afleverer årsregnskaber til skattevæsenet?
Ekstra Bladet har desuden stillet ministeren fem spørgsmål om de såkaldte forældre-selskaber på de Britiske Jomfruøer, nemlig Quenon og Shapburg.
De islandske stråmænd
Vi ønsker bl.a. at vide, om ministeren har kendskab til, hvem der ejer selskaberne, og hvem der investerede de første millioner i de islandske Luxembourg-selskaber, Gaumur Holding SA og Meidur Holding SA.
Vi har også spurgt ministeren, om han ved, hvem der kontrollerer de tre selskaber på de Britiske Jomfruøer Waverton, Birefield og Starbrook, som er styret af professionelle stråmænd fra Kaupthing Bank og Kaupthing Bank Luxembourg.
Vi har intet hørt fra ministeren, Baugur, Kaupthing Bank og Exista.
Den russiske milliardær Mikhail Fridman har heller ikke svaret. Eneste reaktion fra Fridmans Alfa Group er en skideballe fra en kvindelig direktør, der skældte ud over, at vi overhovedet stillede spørgsmålet.
—–
Harafturat hevur Ekstrablaðið samrøðu við offur fyri virkseminum hjá kendum russiskum mafialeiðara sum sambart Ekstrablaðnum er partur av bakmonnunum hjá íslendsku feløgunum.
——
Kaupthing Bank
Topledelsen i Kaupthing Bank er tilsyneladende gået i panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at Ekstra Bladet i dag afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den internationale skattefifler-model.
Trods alle mulige forsøg på at komme i kontakt med ledelsen har det ikke været muligt at få en kommentar til fiflermodellen, der har været brugt til de fleste af kundernes milliardinvesteringer i Danmark og England.
Beskyttelsen af bankhemmeligheder er en meget alvorlig sag i Luxembourg. Det er derfor særdeles ubehageligt for Kaupthing Bank, at Ekstra Bladet roder rundt i bankens dokumenter og er i stand til at afsløre kundernes navne, deres økonomiske forhold og bankansattes arbejde som professionelle stråmænd.
Ekstra Bladet forsøgte allerede onsdag den 11. oktober mellem klokken 15.20 og 15.30 at konfrontere direktionen i Kaupthing Bank i hovedsædet på John F. Kennedy Avenue 35 A i Luxembourg.
Direktører gemmer sig
Vi spurgte efter fire navngivne direktører, men alle sad i møde, og ingen ringede tilbage. Siden har Ekstra Bladet både ved telefonopkald og mail forsøgt at få bankens bemærkninger til fifleriet, men hidtil forgæves.
Ekstra Bladets læsere får som de første en mulighed for at se, hvad de islandske forretningsfolk laver, når de ikke sælger flyrejser, damehatte – eller laver en gratisavis i Danmark. På de Britiske Jomfruøer, BVI, har banken etableret sig med en række selskaber, men de mest brugte er Waverton, Starbrook og Birefield. De tre modtager milliarder af kroner fra hele verden og sender dem videre til Luxembourg.
Stråmænd i banken
Det store islandske finans- og skattespil kan ikke gennemføres uden, at professionelle stråmænd dækker for pengestrømme og ejerforhold. De fleste af stråmændene arbejder i Kaupthing Bank Luxembourg.
For nu at kontrollere at alt går rigtigt for sig på Jomfruøerne, har Kaup-thing Bank også et revisionsfirma ved navn Rothley Company.
Banken har i revisionsfirmaet indsat en af sine betroede medarbejdere, som også har fungeret som direktør i et af de selskaber, revisionsfirmaet skal revidere. Det betyder sådan set ikke noget. For revisionsfirmaet har i mange regnskaber skrevet, at man ikke har lavet rigtig revision.
——-
Les meira á: www.ekstrabladet.dk
