Í niðurstøðu síni greiður Hans Gammeltoft-Hansen frá hví hann mælir tinginum til at geva løgmanni eina átalu og hann vísir til nógv umtalað Tamilmálið har danski statsministarin legði frá sær fyri at dekka útyvir eitt mál har hann hevði verið við til at steðga einum lógarbrotið sum var framt. Gammeltoft sigur púra greitt at hetta er ikki tilfeldi hjá Løgmanni:
Í niðurstøðu síni greiður Hans Gammeltoft-Hansen frá hví hann mælir tinginum til at geva løgmanni eina átalu og hann vísir til nógv umtalað Tamilmálið har danski statsministarin legði frá sær fyri at dekka útyvir eitt mál har hann hevði verið við til at steðga einum lógarbrotið sum var framt. Gammeltoft sigur púra greitt at hetta er ikki tilfeldi hjá Løgmanni:
Gammeltoft: ”…. Udvalget for Forretningsordenen tillagde det således afgørende betydning hvorvidt de urigtige oplysninger var givet for at dække over et retsbrud, og i givet fald om dette retsbrud var fortsat eller var blevet bragt til ophør.
Den betragtning at motivet bag de urigtige oplysninger – at dække over et retsbrud – kan tillægges vægt, er efter min opfattelse af betydning for bedømmelsen af Lagmandens overtrædelse.
Det må herved konstateres at Lagmandens urigtige oplysninger til Lagtinget hverken skete for at dække over et fortsat retsbrud eller sløre et afsluttet rets- brud…..”
Allur samandrátturin hjá Gammeltoft um hví løgmaður eigur at fáa eina átalu:
Vedrørende Lagmandens overtrædelse skal der peges på en særlig sondring som Folketinget anlagde i forbindelse med Tamilsagen.
Som anført ovenfor (afsnit 2) mundede denne sag ud i en rigsretstiltale og domfældelse af den forhenværende justitsminister for ulovlig forvaltning af en række familiesammenføringssager vedrørende tamilske flygtninge. I den forudgående beretning fra en undersøgelsesret var der også rejst kritik af statsministeren og af den justitsminister der havde afløst den senere dom- fældte minister. Den afløsende justitsminister var efterfølgende blevet Folke- tingets formand, men trådte tilbage fra posten i anledning af undersøgelses- rettens konklusioner; det samme gjorde statsministeren.
Om begge disse forhenværende ministre fandt Folketingets Udvalg for For- retningsordenen (i betænkning af 2. juni 1993) at de havde overtrådt mini- steransvarlighedslovens § 5, stk. 2, ved at have afgivet urigtige oplysninger til Folketinget og Retsudvalget. Men man afstod fra rigsretstiltale blandt an- det med den begrundelse at de urigtige oplysninger ikke var givet for at dække over et igangværende retsbrud med henblik på dets fortsættelse, men for at sløre et retsbrud som de havde sørget for at bringe til ophør. I stedet udtalte udvalget sin ”alvorlige misbilligelse” af den forhenværende statsmi- nister og sin ”misbilligelse” af den forhenværende justitsminister.
Udvalget for Forretningsordenen tillagde det således afgørende betydning hvorvidt de urigtige oplysninger var givet for at dække over et retsbrud, og i givet fald om dette retsbrud var fortsat eller var blevet bragt til ophør.
Den betragtning at motivet bag de urigtige oplysninger – at dække over et retsbrud – kan tillægges vægt, er efter min opfattelse af betydning for be- dømmelsen af Lagmandens overtrædelse.
Det må herved konstateres at Lagmandens urigtige oplysninger til Lagtinget hverken skete for at dække over et fortsat retsbrud eller sløre et afsluttet rets- brud. Lagmandens indgåelse af aftalen om kompensation eller break fee, el- ler hans aktive og afgørende deltagelse i dens tilblivelse, var ikke udtryk for noget retsbrud. Lagmanden kunne lovligt indgå en sådan aftale reelt eller medvirke aktivt og afgørende til dens tilblivelse. Der henvises herved til kap. 9, afsnit 2.2.3; her imødegås også Lagmandens bisidders retsopfattelse hvor- efter Lagmandens handlemåde, således som den er lagt til grund i undersø- gelsen, ville være udtryk for et retsbrud.
202
At Lagmanden lovligt kunne indgå aftalen, mindsker vægten af det retlige ansvar som Lagmanden pådrog sig ved at meddele de urigtige oplysninger til Lagtinget.
I lyset heraf er det min opfattelse at der ikke er tilstrækkelig anledning til at rejse tiltale mod Lagmanden, men at man i stedet vælger at påtale Lagman- dens overtrædelse af landsstyremandsansvarsloven i en lagtingsudtalelse.
4. Anbefaling
Det indstilles at Lagtinget afslutter sagen om den forhenværende landssty- remand for indenlandsanliggender, Kári P. Højgaards, og Lagmanden, Kaj Leo Holm Johannesens overtrædelser af § 5, stk. 2, i lov om landsstyremænds ansvarlighed ved at påtale og udtrykke kritik af overtrædelserne i en udtalel- se fra tinget.
Det understreges herved atter at denne anbefaling udelukkende vedrører den forhenværende landsstyremands og Lagmandens retlige ansvar. Det eventuelle politiske ansvars grundlag og mulige udstrækning falder selvklart uden for undersøgelsens rammer.
Såfremt Lagtinget måtte vælge at afslutte sagen med en udtalelse i hvilken der indgår både et politisk og et retligt ansvar, vil det være hensigtsmæssigt og klargørende at de to former for ansvarsgrundlag og deres begrundelse fremgår af udtalelsens formulering.
Politiski veruleikin
Líkamikið hvør niðurstøðan hjá Kanningarstjóranum er verður tað politiski viljin ella politiski stemningurin sum verður avgerandi, og her er formaður Sambandsflokksins í teirri støðu at flokkurin í mun til veljarakanningar og teir forvantningar flokkurin hevði til valið gjørdi eitt skuffandi val.
Tí er flokkur løgmans í einari sárbærari støðu og tí verður roknað við at eitt formannskiftið verður í flokkinum.
Valdagur skal eisini ásetast og tí er málið eisini upplagt eitt høvið hjá politisku flokkunum at spæla hvør øðrum eitt puss fyri at fáa besta útgangsstøði til komandi løgtingsval so tað verður neyvan útlit til eina friðarliga politiska summarferiu og vit mugu sanna orðini hjá mæta enska rithøvundanum William Shakespere: Uneasy lies the head that wears a crown.
Sí annars filmin um tunnilsmálið sum Norðlýsið gjørdi og sum er bygdur á frágreiðingina hjá Sjúrða Rasmussen og tillagaður niðurstøðuni hjá Gammeltoft….
