Hvem er det, der lyver?
I et indlæg under overskriften Ein heil bók bygd á eina lygn skriver advokat Jógvan Pall Lassen: Jan Lamhauge pástendur, at bankin (Betri Banki, tidligere Eik Banki Føroya) ikki átti tapið (514 mio. kr.) í roknskapinum, men flytur tað yvir til ein annan juridiskan persón og eitt annað felag – gamla Eik. Hetta er lygnin, sum hann fær eina heila bók burturúr. Lassen føjer til, at det hele er noget, jeg har bildt Lamhauge ind.
Faktum er, at Finansiel Stabilitets datterselskab, Eik Banki Føroya, den 30. september 2010 indtrådte i den gamle banks simple forpligtelser, der var omfattet af den ubegrænsede statsgaranti. Forpligtelserne beløb sig til 11.479 mio. kr. Den gamle bank overdrog ligeledes sine aktiver til Finansiel Stabilitets datterselskab; aktiverne blev pr. 30. september 2010 vurderet til en værdi af 10.965 mio. kr.
Den 30. september 2010 var der i den gamle bank således en underbalance på 514 mio. kr. Det er dét beløb (tab), hvorom al striden står. Det er dét tab, som indskyderne i den gamle bank ville have lidt, såfremt Eik Banki i oktober 2008 ikke havde forsikret sine indskydere mod ethvert tab. Mod en præmie på 82 mio. kr. købte Eik Banki en ubegrænset statsgaranti; herudover bidrog banken i øvrigt til en kollektiv selvrisiko med 54 mio. kr.
Netop underbalancen (tabet) i den gamle bank var omfattet af den ubegrænsede statsgaranti. Tabet, der blev afholdt af Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat, blev modregnet i de indbetalte reserver i Eik Banki Føroya. Finansiel Stabilitet, der indskød 2.000 mio. kr. i den nye bank, modtog således aktier til en regnskabsmæssig værdi af 1.486 mio. kr.
Således gik det til, at den nye bank i sin åbningsbalance pr. 1. oktober 2010 havde aktiver til en værdi af 12.965 mio. kr., forpligtelser på 11.479 mio. kr. og en egenkapital på 1.486 mio. kr. Tabet blev ikke aflejret i den nye bank. Og det er ikke engang løgn.
Den nye hovedaktionær og den nye ledelse, der trådte til den 6. april 2011, havde ingen bemærkninger til åbningsbalancen, der blev lagt til grund for bankens reviderede årsregnskab for 2010-11. Ledelsen med Torben Nielsen og Súni Schwartz Jacobsen i spidsen var ikke uenig i åbningsbalancen. Det havde været muligt i en periode på 12 måneder at regne fra den 1. oktober 2010 at justere åbningsbalancen. Noget sådant blev end ikke overvejet.
Jógvan Pall Lassens klient, der lod sig nøje med en mangelfuld rådgivning, bragte fejlagtigt underbalancen i den gamle bank til fradrag i den nye banks skattepligtige indkomst for 2010-11. Men hvad er det, jeg har bildt Jan Lamhauge, og andre, ind? Hvori består løgnen?
Jørn Astrup Hansen
Direktør i Eik Banki, oktober 2010 - april 2011