MYNDATEKSTUR: Myndirnar tók undirritaði á seinasta tíðindafundinum hjá Gamla Eik Banka, tá stór krøv um eyka avsetingar frá Fíggjareftirlitinum koyrdu bankan á húsagang. Fyribilsstjórin, Odd Bjellevåg, sum saman við nevnd og leiðslu bankans hevði gjørt eina seinastu roynd at fáa bankan at liva upp til ógvusligu krøvini um avsetingar umboðar leiðslu bankans á seinasta tíðindafundinum. Hóast leiðslan og nevnd høvdu megnað at reisa hundraðtals milliónir, bar ikki á mál og tað var sannur gravarferðar stemningur á tíðindafundinum. Eftirfylgjandi hava leiðslupersónarnir í miðlunum verið kriminaliseraðir.

-----

Stutt frammanundan hevði forstjórin í Eik Banka lagt frá sær og fyribilsstjórin, Odd Bjellevåg umboðaði bankan á tíðindafundinum saman við nevnd og leiðslu og starvsfólkum.

Hóast tey ákærdu í Eik Bankamálium og familjur teirra einki hava við fyrningarfreistirnar at gera, hava tey ongar møguleikar at verja seg fyri hesar ákærur, sum miðlaðar varpa út í hvønn krók í landinum og sum ongantíð kunnu roynast í rættarskipanini. At onkur advokatur ella serkønir er fullvísir í at tey ákærdu høvdu verið dømd í rættinum at gjalda milliónir um hesi mál roynd í rættinum er fullkomiliga óviðkomandi og tað royna fjas.
 
Hvør hevur nakrantíð møtt einum advokati sum ivast í egnu niðustøðu? Men royndirnar vísa okkum at fyri tað um “serkønur” ella “advokatur” pástendur okkurt, er tað einki garanti fyri at dómsvaldi eisini heldur at nakað høpi er í niðurstøðuni.
 
Niðurstøðan hjá Eystara Landsrætti slær fast at tað er ikki próva at leiðsla ella nevnd í Eik Bank Danmark førdi ein ábyrgdarleysan útlánspolitikk heldur tvørturímóti. Heldur er tað ikki prógva at bankin hevði gjørt ov lítlar avsetingar í mun til útlán bankans. Men tá fíggjarkreppan fór at gera um seg í Danmark setti fíggjareftirlitið Bankanum nýggj krøv um avsetingar, sum endaðu við at koyra bankan á heysin.
 
Fíggjareftirlitið royndi at seta bankaleiðsluna í ringt ljós
Dómararnir staðfestu at danska Fíggjareftirltið var á eftirlitsferð í  danska bankanum sjey ferðir frá 2003 til 2010. Dómarnir siga at fleiri ár eftir at krøvini frá Fíggjareftirlitinum sendu bankan á heysin, gjørdi Fíggjareftirlitið eina frágreiðing um bankan – uttan at spyrja nakran sum arbeiddi í bankanum. Frágreiðingin var einans bygd á tað tilfar, sum eftirlitið sjávt ráddi yvir. Dómarnir staðfesta at skjalatilfarið sum Fíggjareftirlitið bygdi sínar niðurstøður á var sera avmarkað. Tí sigur landsrætturin á niðurstøðan hjá Fíggjareftirlitinum viðvíkjandi kann ikki brúkast.
 
…… Efter forklaringerne lægger landsretten til grund, at den generelle opfattelse blandt bankens ledelse, medarbejdere og revision var, at erhvervs- og kreditorganisationen havde en kompetent ledelse og kompetente medarbejdere, samt at der var struktur og ”orden i tingene”. Det er ubestridt, at medlemmerne af bankens bestyrelse og direktion alle levede op til kravet om ”fit & proper”……
 
 
Fíggjareftirlitið og avsetigar
Avsetingar eru í botn og grund “einans” metingar, sum fíggjareftirlitið leypandi ger og tað vóru hesar metingar, sum koyrdu bankan á heysin, ikki ódugnaskapur ella sokallað vágafús stýring av Eik Bank Danmark. Tvørtur ímóti staðfesti Landsrætturin at spurnartekin kann ikki setast við kompitansuna hjá leiðsluni í Eik Banka Danmark líka til Fíggjareftirlitið við afturlítandi kravt kravdi stórar avsetingar.
 
Eitt sindur um Eik rættarmálini
Eystarilandsrættur almenna kunngjørdi niðurstøðu sína tann 26. oktober, í sakarmálinum sum fíggjarligt støðufesti reisti móti Eik Bank Danmark. Advokatarnir hjá Fíggjarligum Støðufesti høvdu fyrireika málið frá 2011 til miðskeiðis íi 2017. Sjálvt rættarmálið var í tíðarskeiðinum frá 4. September 2017 til tann 22. Juni 2018, og har rætturin var saman í 58 dagar. Framløgd eru 25.000 skjøl í rættinum og fyri at lýsa grannskoðanina av bankunm hava kanningar og metingar verði gjørdar, sum síðani hava leitt til aðrar kanningar og metingar.
 
 
 
Brotbitar úr dómsúrskurðinum hjá Eystara Landsrætti:
 
Niðurstøðan hjá Eystara Landsrætti viðvíkjandi spurninginum um skerpaðaðari ábyrgd  fyri leiðslur í einum banka sæð út frá partafelagslógini (siða 386):
 
…… Aktieselskabslovens § 140, der med mindre sproglige justeringer er videreført i selskabslovens § 361, stk. 1, bygger på et almindeligt culpaansvar. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd, lovgivningen i øvrigt, teori eller praksis grundlag for at fastslå, at der gælder et skærpet ansvar for direktion og bestyrelse i en bank........
 
Prógvbyrðan: (síða 387)
..... Det er Finansiel Stabilitets bevisbyrde, at der er udvist ansvarspådragende adfærd, og at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.....
 
Kredittmetingar Bankans (Síða 289)
 
..... Landsretten finder, at der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der inden for lovgivningens rammer er udøvet af bankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af og opfølgning på et lån. Landsretten har i den forbindelse tillige lagt vægt på oplysningerne om bankens forretningsmæssige formål med den konkrete bevilling, herunder om dispositionen kan anses for (u)egnet til at opnå det angivne formål.....
 
Mótsigandi áhugamál (síða 390)
.... Det bemærkes herved, at Finansiel Stabilitet ikke har gjort gældende, at der i banken er bevilget et lån eller i øvrigt foretaget en anden disposition til fordel for et medlem af ledelsen eller et selskab kontrolleret heraf eller for et andet selskab i EIK Bank-koncernen....
 
Bonus avtalur (síða 390)
.... Det er ikke under sagen gjort gældende, at bankens bonusordning har været ulovlig, eller at den har givet uforsvarlige incitamenter for de berørte til at se bort fra bankens interesser eller blot været usædvanlig i forhold til praksis i andre banker.
..... Der er ikke ved bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, godtgjort, at de sagsøgte medlemmer af direktionen konkret har handlet i strid med bankens interesser for at opnå en højere bonus, og landsretten finder herefter, at det må lægges til grund, at dette ikke har været tilfældet......
 
Upsider-avtalir (síða 390)
..... Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens anvendelse af upside-aftaler var usædvanlig, og at den i praksis ”spærrede for en sund kreditsagsbehandling og -vurdering, idet afvejningen af bankens indtjeningsmuligheder over for bankens risikoafdækning blev skæv.” [...]. Det er ikke gjort gældende, at den anvendte praksis har været ulovlig.
.... Landsretten finder, at ledelsens dispositioner ud fra et ønske om, at banken skulle opnå en fortjeneste, må anses for at angå sædvanlige indtjeningsmæssige, forretningsmæssige formål......
 
 
Fíggjareftirlitið 2005 – 2010 (síða 392-5)
 
....Som beskrevet i pkt. 2.24 i sagsfremstillingen foretog Finanstilsynet i perioden 2003-2010 syv undersøgelser af banken.
 
Efter forklaringerne fra Marner Jakobsen, Henrik Ørsted, Brian Toft og Jesper Clausen lægger landsretten til grund, at banken i det store og hele var enige i tilsynets konklusioner i rapporterne fra perioden 2005-2009.
 
Det kan ikke lægges til grund, at banken har givet tilsynet forkerte eller vildledende oplysninger.
 
Landsretten finder på den baggrund, at det ved vurderingen af, om bevillingen af et lån har været ansvarspådragende, må indgå med en ikke ubetydelig vægt, om et låneengagement har været genstand for bonitetsvurdering fra Finanstilsynets side i forbindelse med tilsynets undersøgelser af banken.
 
Finansiel Stabilitet har i relation til flere af engagementerne anført, at den vurdering, der blev foretaget af Finanstilsynet ved funktionsundersøgelsen den 20. – 24. september 2010, og som dannede grundlag for tilsynets nedskrivningspåbud af 28. september 2010, skal tillægges vægt ved vurderingen af bankens nedskrivningsbehov pr. 31. december 2009. Disse vurderinger er imidlertid foretaget på et langt senere tidspunkt under finanskrisen, uden at betydningen heraf er belyst ved sagkyndig bevisførelse. Set i det lys kan tilsynets efterfølgende vurdering af boniteten i de konkrete engagementer kun tillægges begrænset bevismæssig vægt i relation til bankens nedskrivningsbehov pr. 31. december 2009.
 
Landsretten finder endvidere ikke, at Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets kreditteams vurderinger af nedskrivningsbehovet fra henholdsvis 28. september og 29. oktober 2010 i sig selv kan anses for bevis for kausalitet mellem et eventuelt generelt uforsvarligt forhold og bankens tab på sin erhvervsportefølje........
 
 
Frágreiðing hjá Fíggjareftirlitinum 2013 (síða 395)
 
...... Finanstilsynets § 352 a-redegørelse af 4. juli 2013 er udarbejdet flere år efter bankens sammenbrud uden høring af bankens ledelse. Redegørelsen er endvidere udarbejdet på grundlag af det materiale, tilsynet har rådet over. Dette materiale udgør kun en begrænset del af det skriftlige materiale, der er fremlagt for landsretten.
 
Landsretten finder på den baggrund ikke at kunne tillægge redegørelsen selvstændig bevismæssig betydning i relation til eksistensen af de kritiserede forhold i banken i perioden 2005-2009, eller i relation til dokumentation for kausalitet mellem sådanne mulige kritiske forhold og bankens tab......
 
Solvens krøvini (síða 399)
..... Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Finanstilsynet indtil undersøgelsen i 2010 ikke har haft bemærkninger til EIK Bank DKs fastsættelse af bankens individuelle solvensbehov.....
 
 
Risikoprofil (Síða 397, 399)
..... Der er således – på trods af opfordring hertil fra Marner Jacobsen – ikke fremlagt sagsmateriale vedrørende de resterende 89 erhvervsengagementer i banken.
 
Landsretten finder som følge heraf – og idet landsretten alene har fået forelagt kreditindstillinger og andet bevillingsgrundlag fra de seks konkrete engagementer, men ikke fra bankens øvrige 89 erhvervsudlånsengagementer – ikke at have grundlag for at fastslå, at EIK Bank DKs ledelse generelt har forsømt at tage højde for bankens høje risikoprofil ved sin drift af banken. Det er heller ikke godtgjort, at den kreditmæssige risiko, som banken havde påtaget sig forud for de enkelte bevillinger i de seks konkrete engagementer, var af en sådan karakter og svag bonitet, at de bevillinger, der indgår heri, på den baggrund skulle have været uforsvarlige.....
 
 
Kompetancer (síða 402 – 403)
...... Efter forklaringerne lægger landsretten til grund, at den generelle opfattelse blandt bankens ledelse, medarbejdere og revision var, at erhvervs- og kreditorganisationen havde en kompetent ledelse og kompetente medarbejdere, samt at der var struktur og ”orden i tingene”. Det er ubestridt, at medlemmerne af bankens bestyrelse og direktion alle levede op til kravet om ”fit & proper”.
 
Hans Laksá [bankens eksterne revisor] har forklaret, at der efter hans opfattelse var tilstrækkelige kreditkompetencer i banken både på ledelses- og medarbejderniveau, og at det samme gjorde sig gældende i forhold til bankens ressourcer, hvor han oplevede, at arbejdsopgaverne blev løst. Der er ingen af vidnerne, der har forklaret, at der over for ledelsen på noget tidspunkt skulle være fremsat ønske om yderligere tilførsel af ressourcer.
 
For så vidt angår det af erhvervs- og kreditorganisationen skriftligt udarbejdede materiale, er der bl.a. fremlagt engagementsoversigter og et betydeligt antal kreditindstillinger vedrørende de seks konkrete engagementer, der alle fremtræder udførlige, jf. også pkt. 2.16.3 i sagsfremstillingen. Det er desuden ubestridt, at det materiale, der lå til grund for og blev refereret til i kreditindstillingerne, også var til stede i banken. Thomas Mogensen [kundemedarbejder, kreditchef september 2010] har om engagementsoversigterne forklaret, at de gav bedre overblik end i andre banker, og at materialets kvalitet i øvrigt var som i andre banker. Henrik Ørsted har forklaret, at materialet, som bestyrelsen blev præsenteret for, var velunderbygget og kvaliteten god.
 
Landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at EIK Bank DK generelt manglede personalemæssige ressourcer eller kompetencer i erhvervs- og kreditorganisationen, herunder bestyrelseskompetencer; heller ikke i relation til bankens finansiering af udenlandske engagementer......
 
Bankastjóri og kreditt stjórin Jesper Clausen (síða 404)
..... Jesper Clausen er bankuddannet, uddannet ejendomsmægler og valuar og har en HD i finansiering og kreditvæsen. Han har forud for sin ansættelse i EIK Bank DK været ansat i forskellige banker samt hos Ejendomsinvest I/S, og han er efter forklaringerne fra bankens øvrige ledelsesmedlemmer, medarbejdere og revision blevet beskrevet som dygtig og kompetent med stærke kreditmæssige kompetencer. Anders Gjelstrup har forklaret, at Jesper Clausen var så dybt inde i de enkelte engagementer, at han uden manuskript kunne redegøre for dem......
 
Bítið av ábyrgdarøkjum viðvíkjandi kreditt og vinnu (síða 405)
..... Landsretten finder det godtgjort, at der var en varetagelse af kreditfunktionen i banken i hele perioden, også selvom der ikke måtte have været etableret en egentlig selvstændig kreditafdeling.
 
Efter forklaringerne om kvaliteten af kreditarbejdet, jf. pkt. 3.3.2 om erhvervs- og kreditafdelingens bemanding, den generelt udførlige beskrivelse af engagementerne i de kreditindstillinger, der er fremlagt, samt under hensyn til EIK Bank DKs forholdsvis begrænsede størrelse, herunder antallet af udlånsengagementer til erhverv, finder landsretten imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at bankens kreditsagsbehandling generelt har været mangelfuld eller uforsvarlig som følge af kreditorganisationen i banken.....
 
Niðurskrivingar (síða 410)
.....Skønsmændene har imidlertid ikke i nogen af de fire gennemgåede engagementer fundet grundlag for at vurdere, at der burde have været foretaget (yderligere) nedskrivninger. Vedrørende Sydporten-engagementet har skønsmændene dog anført, at nedskrivninger og solvensbelastning fremstod i ”den lave ende”
 
Det er allerede derfor [...] ikke godtgjort, at banken burde have nedskrevet eller foretaget yderligere solvensreservationer som anført af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynets vejledning af 18. januar 2010 kan ikke føre til en anden vurdering......
 
 
Engagementerne
Søgan aftanfyri Sydporten / Vagn Andersen (síða 413, 416,-17, 426)
 
...... Efter oplysningerne om Vagn Andersens erfaring inden for ejendomsudvikling måtte banken kunne gå ud fra, at han i den forbindelse igennem længere tid havde haft et forretningsmæssigt samarbejde med andre pengeinstitutter og/eller realkreditinstitutter. Dertil kommer, at der var gået mere end 20 år siden, Vagn Andersen blev dømt for narkotikakriminalitet. Uanset kriminalitetens alvorlige karakter og den særlige kreditmæssige risiko, som de omtvistede ombygnings- og udviklingsprojekter indebar for banken, finder landsretten, at dette ikke i sig selv medfører, at det var ansvarspådragende at yde lån til Vagn Andersens koncernselskaber.
 
Det er ikke godtgjort, at Vagn Andersens koncern manglede specifikke kompetencer, som var nødvendige til at håndtere de projekter, banken finansierede.
 
Bevillingerne kan heller ikke anses for uforsvarlige som følge af Vagn Andersens familiemæssige forhold eller hans bopæl i et andet EU-land.
 
Landsretten finder herefter, at de påpegede forhold hverken enkeltvis eller tilsammen kan medføre, at det i sig selv var ansvarspådragende for de sagsøgte ledelsesmedlemmer at yde lån til Vagn Andersen og dennes koncernselskaber.
 
Landsretten finder det ikke godtgjort, at bankens upside-aftaler har medført, at banken varetog usaglige hensyn eller på anden måde medførte en uforsvarlig kreditsagsbehandling.
 
Det er ikke ved sagkyndig bevisførelse godtgjort, at bankens vurderinger af det daværende københavnske marked for ejerlejligheder og de forventede salgspriser, som blev foretaget længe inden finanskrisen, hvilede på et utilstrækkeligt grundlag eller var usaglige eller på anden måde uforsvarlige.
 
Landsretten finder heller ikke grundlag for at anse bankens vurderinger af den forventede tidshorisont for gennemførelse af projekterne, følsomhedsanalyse eller bankens vurdering af de stillede sikkerheder for ansvarspådragende. Det forhold, at de nævnte forudsætninger efterfølgende i væsentlig grad viste sig ikke at holde stik, kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at Finanstilsynet som led i tilsynets undersøgelse af bl.a. bankens kreditrisici i februar-marts 2007 – og således et år efter udsendelsen af tilsynets brev om en mulig prisboble fra februar 2006 – bl.a. fik udleveret kreditindstilling 45/2007, og at tilsynet i april 2007 gav engagementet karakteren 2A (gode og mindre gode engagementer)
 
Landsretten finder på den baggrund, at det ikke er godtgjort, at de sagsøgte ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende ved at meddele bevillingerne i henhold til de seks første kreditindstillinger i engagementet.
 
Der er ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at den relativt mindre merbevilling, hvis hovedformål på den anførte baggrund må anses for at have været at bevare bankens værdier og søge at undgå et tab, har været ansvarspådragende for de sagsøgte ledelsesmedlemmer.
 
Opsummering:
De sagsøgte ledelsesmedlemmer frifindes for erstatningsansvar vedrørende dette engagement........
 
 
Schaumann Properties A/S (síða 427-31)
....På det omtalte møde godkendte bestyrelsen for det første en bevilling på 86 mio. kr. til Schaumann-koncernens køb af ejendommen Huginsvej 2-4, Ringsted, inklusiv ”liggetid/udviklingsomkostninger”. Derved overtog Schaumann-koncernen reelt det engagement, som Stones Invest A/S, der var gået konkurs, havde haft med banken. For det andet angik bevillingen 40 mio. kr. til ombygning og ”tillægsbelåning” af ejendommen Datavej 2-22, Birkerød. Finansiel Stabilitets krav angår alene denne del af bevillingen.
 
Lånet på 40 mio. kr. blev bevilget mod sikkerhed i ejendommen på Datavej; næstefter foranstående lån på 45 mio. kr. Endvidere fik banken sikkerhed i form af selvskyldnerkaution fra Schaumann Properties A/S og Schaumann Holding A/S.
 
 I kreditindstillingen var der redegjort for regnskabstal i årsrapporten for 2007 for de to selskaber samt delårsrapporten for 1. halvår 2008 for Schaumann Properties A/S. Der var bl.a. redegjort for, at de to selskaber i 2007 havde et overskud på henholdsvis knap 65,5 mio. kr. og 371 mio. kr. og en meget betydelig egenkapital. Det anførtes samtidig, at soliditeten på koncernniveau var i den lave ende i forhold til de aktuelle risici på ejendomsmarkedet.
 
Af Schaumann Properties A/S’ fondsbørsmeddelelse af 16. februar 2009 fremgik imidlertid, at resultatet for året var forringet til et overskud på ca. 20 mio. kr. før urealiserede kurstab på renteswaps, nedskrivninger og værdireguleringer af aktiver pr. 31. december 2008, og at der efter disse reguleringer forventedes underskud på 150 mio. kr. før skat og 100 mio. kr. efter skat.
 
Det må endvidere efter hans forklaring lægges til grund, at han [Jesper Clausen] forud for bestyrelsesmødet den 19. februar 2009 var bekendt med Schaumann Properties A/S’ fondsbørsmeddelelse om nedjustering. Han har endvidere forklaret, at kreditindstillingen ikke nåede at blive tilrettet.
 
Efter Marner Jacobsens og Henrik Ørsteds forklaringer er det usikkert, om bestyrelsen havde kendskab til fondsbørsmeddelelsen af 16. februar 2009 forud for bevillingstidspunktet.
 
Lånet blev som nævnt ydet i februar 2009 – på et tidspunkt, hvor finanskrisen var indtrådt og havde udviklet sig igennem ca. et halvt år. Efter Marner Jacobsens forklaring må det lægges til grund, at bankens strategi fra oktober 2008 ikke længere var at søge efter nye ejendomsengagementer. Schaumann-engagementet (i relation til Datavej) var det eneste større ejendomsengagement, som banken påtog sig i denne periode.
 
Det fremgår af kreditindstillingen vedrørende bevillingen, at banken selv vurderede såvel betalingsevne, betalingsvilje og sikkerhed som betænkeligt. Af lånet på de 40 mio. kr. skulle 11,5 mio. kr. gå til ombygning af ejendommen på Datavej. Det resterende beløb på 28,5 mio. kr. benævnt som ”tillægsbelåning” skulle reelt gå til likviditet. Det fremgår således også udtrykkeligt af kreditindstillingen, at kundens likviditet umiddelbart var knap, at indtjeningen var presset, og at lånet fra EIK Bank DK var nødvendigt likviditetsmæssigt. Det fremgik videre, at der ifølge kundens likviditetsbudget var styr på likviditeten frem til april 2010 – når kreditfaciliteterne fra EIK Bank DK var indregnet. Det fremgår endvidere, at koncernen risikerede at løbe ind i problemer, hvis Amagerbanken ikke klarede sig igennem finanskrisen, og at der således var betydelige risici i forhold til fremtiden. Det må lægges til grund, at bestyrelsen ved bevillingen var bevidst om risikoen ved bevillingen, idet bestyrelsen udtrykte ønske om bl.a., at Datavej-lånet skulle søges reduceret. Lånet blev imidlertid ikke reduceret.
 
Såvel Marner Jacobsen som Jesper Clausen har forklaret, at lånet på de 40 mio. kr. havde sammenhæng med, at Schaumann-koncernen overtog ejendommen i Ringsted. Jesper Clausen har i den forbindelse forklaret, at der var en risiko for, at ejendommen ved et salg på tvangsauktion iværksat af konkursboet kunne blive solgt for helt ned til 5-10 mio. kr., og at det ville være en fordel at lade ejendommen overtage af Schaumann-koncernen, der havde erfaring inden for retailområdet.
 
Denne opfattelse støttes imidlertid ikke af de foreliggende dokumenter fra bankens behandling af sagen på daværende tidspunkt. Der forelå således en vurdering af Ringsted-ejendommen udarbejdet den 17. september 2008 af Sadolin & Albæk, hvorefter ejendommen var vurderet til 83,2 mio. kr. ved salg i fri handel og til 73,4 mio. kr. ved et tvangssalg. Det fremgår endvidere af engagementsoversigterne pr. 31. december 2008 og pr. 31. marts 2009, hvor engagementet var opgjort til ca. 85 mio. kr., at der ikke var behov for nedskrivning med hensyn til engagementet med Stones Invest A/S.
 
Landsretten finder, at beslutningen om bevilling blev truffet på et ufuldstændigt grundlag. Beslutningen blev således truffet under helt særegne markedsforhold, uden at der forelå en vurdering af ejendommen på Datavej [...]
 
Dette skal sammenholdes med, at det for så vidt angår den anden del af sikkerheden – selvskyldnerkaution fra Schaumann-koncernen – fremgik, at Schaumann-koncernen, der bl.a. beskæftigede sig med ejendomsudvikling, på dette tidspunkt manglede likviditet og hvis fremtid var beskrevet som værende forbundet med betydelige risici trods den betydelige egenkapital i 2007 om end også med muligheder i det daværende marked.
 
Herefter og efter en samlet bedømmelse af de ovennævnte forhold, herunder navnlig bevillingstidspunktet, der lå ca. et halvt år efter, at finanskrisen var indtrådt, finder landsretten, at det i hvert fald var uforsvarligt at bevilge den del af lånet på 28,5 mio. kr., der skulle gå til likviditet for Schaumann Properties A/S. I bedømmelsen indgår også, at banken vurderede betalingsevne, betalingsvilje og sikkerhed for hele engagementet (inkl. Huginsvej-ejendommen) som ”betænkeligt”.
 
Uanset at det lægges til grund, at Schaumann-koncernen kunne have forestået udlejning af ejendommen i Ringsted – hvilket imidlertid ikke skete – kan det ikke lægges til grund, at lånet på 28,5 mio. kr. ydet til likviditetstilskud til Schaumann-koncernen var nødvendigt eller forsvarligt for at afværge et tab vedrørende engagementet med Stones Invest A/S under konkurs. Tværtimod kom banken til at påtage sig en overhængende risiko for at lide et yderligere tab svarende til ”tillægsbelåningen”. Det forhold, at man i kreditindstillingen også lagde vægt på, at Schaumann- koncernen kunne blive en fremtidig forretningspartner, kan under hensyn til de ovennævnte forhold, herunder navnlig at også kundens betalingsvilje blev anset for betænkelig, ikke føre til anden vurdering.
 
Det ændrer ikke på ansvarsbedømmelsen vedrørende beløbet på 28,5 mio. kr., at Sadolin & Albæk efterfølgende i foråret 2010 vurderede Datavej-ejendommen til at have en markedsværdi på 69,5 mio. kr. under forudsætning bl.a. af en rimelig periode til markedsføring m.v. – anslået til 12-18 måneder.
 
Marner Jacobsen og Henrik Ørsted har som medlemmer af bestyrelsen begge truffet beslutning om bevillingen og er derfor erstatningsansvarlige.
 
Såvel Jesper Clausen som Kim Sandberg deltog som direktører begge i bestyrelsesmødet, hvor bevillingen blev meddelt, og de havde som sådanne anledning til at udtale sig imod bevillingen. Jesper Clausen, der var kreditansvarlig direktør, havde også underskrevet kreditindstillingen som direktør, og han havde efter sin egen forklaring stor indsigt i Schaumann-koncernens økonomi. [...] Såvel Jesper Clausen som Kim Sandberg er derfor også erstatningsansvarlige.
 
Finansiel Stabilitets påstand tages til følge for et beløb på 28,6 mio. kr. over for Marner Jacobsen, Henrik Ørsted, Jesper Clausen og Kim Sandberg.
 
 
DK-Nordic Fastigheter (síða 438-40)
.... Engagementet, der vedrørte finansieringen af etablering af et golfresort i Sverige, blev bevilget ved syv bevillinger i perioden januar 2007 til efteråret 2010. [...].
 
Som forklaret af Marner Jacobsen, Henrik Ørsted og Jesper Clausen, må det lægges til grund, at erkendelsen af krisens omfang og udstrækning udviklede sig over tid. Banken havde endvidere et revideret budget og en tidligere vurdering fra Ernst & Young, der underbyggede værdien af det færdige projekt, ligesom bankens vurdering i øvrigt understøttes af den senere vurdering, der blev foretaget den 9. juni 2009 af Värderingsbyrån, jf. nedenfor. Det er endvidere indgået i landsrettens vurdering, at Finanstilsynet ved sin funktionsundersøgelse senere på året ikke fandt, at engagementet burde nedskrives.
 
Prisen for ejerandelen må dog tages som udtryk for, som forklaret af Marner Jakobsen, at markedet for banklån var frosset til. Den var således efter Marner Jacobsens forklaring ikke udtryk for, at markedet for golfbaner skulle være faldet bort.
 
Finanstilsynet gav engagementet karakteren 2B (svage engagementer uden nedskrivning) i tilsynsrapporten efter funktionsundersøgelsen i november-december 2008.
 
Opsummering
 
De sagsøgte ledelsesmedlemmer frifindes for erstatningsansvar vedrørende dette engagement.
 
 
 
Hans Armand Johansen (síða 440-44)
Engagementet angår opkøb af ejendomme i Tyskland.
 
....I engagementet indgår otte bevillinger med den første bevilling i november 2005 og den sidste bevilling i juni 2009.
 
Det må lægges til grund, at Hans Armand Johansen var en erfaren ejendomsinvestor, der dog hidtil alene havde investeret i ejendomme i Danmark. Da engagementet blev etableret, havde Hans Armand Johansen allerede købt fire ejendomme i Berlin. Det må endvidere lægges til grund, at Hans Armand Johansen-koncernen havde en god likviditet og soliditet. På den baggrund og henset til bevillingernes størrelse sammenholdt med de ydede sikkerheder og det forhold, at bevillingerne er meddelt længe før den internationale finanskrise, finder landsretten ikke, at de sagsøgte ledelsesmedlemmer handlede ansvarspådragende ved disse bevillinger. Det er indgået i vurderingen, at Finanstilsynet i tilsynsrapporten efter funktionsundersøgelsen i februar-marts 2007 gav engagementet karakteren 2A, som efter den daværende skala omfattede ”gode og mindre gode engagementer”.
 
Opsummering
De sagsøgte ledelsesmedlemmer frifindes for erstatningsansvar vedrørende dette engagement......
 
 
RGW (síða 444, 453)
....Engagementet, der vedrørte finansiering af golfbane, wellness-center og 200 ferieboliger på Rømø, blev bevilget af bestyrelsen ved 12 bevillinger i perioden januar 2005 til december 2009.
 
 [...] Det er herved også indgået i vurderingen, at Finanstilsynet i foråret 2007 gav engagementet karakteren 2A (gode og mindre gode engagementer). [...].
 
I forbindelse med Finanstilsynets funktionsundersøgelse i november-december 2008, hvor tilsynet bl.a. fik udleveret kreditindstilling 129/2008, fik engagementet karakteren 2B (svage engagementer uden nedskrivning).
 
Opsummering:
De sagsøgte ledelsesmedlemmer frifindes for erstatningskravet vedrørende dette engagement.
 
 
Borch German Assets
..... Engagementet, der angik finansiering af en ejendomsportefølje i Tyskland, der skulle udbydes som investorprojekt, omfatter tre bevillinger meddelt fra januar 2008 til november 2009. Udlånet var på 32.467.941 kr. Der er ikke indkommet noget provenu til Finansiel Stabilitet.
 
Landsretten finder imidlertid, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som blev udøvet i forbindelse med den første bevilling. I denne vurdering indgår, at det er ubestridt, at Borch Invest A/S var en erfaren ejendomsinvestor, og at bestyrelsen i Borch German Assets A/S var professionel. Det må endvidere tillægges vægt, at den første bevilling blev meddelt i februar 2008 forud for den internationale finans-krise. Det er også indgået i vurderingen, at engagementet blev tildelt karakteren 2A, som efter den daværende skala omfattede ”gode og mindre gode engagementer” i forbindelse med Finanstilsynets funktionsundersøgelse i november- december 2008.
 
Den anden bevilling førte som nævnt ikke til et tab.
 
For så vidt angår den tredje bevilling angår denne udover tilskrevne og fremtidige renter til banken udgifter, der må anses for forsøg på tabsbegrænsende foranstaltninger i forhold til projektet. Herefter og efter bevillingens størrelse sammeholdt med engagementets størrelse finder landsretten heller ikke, at denne bevilling er ansvarspådragende.
 
Opsummering:
De sagsøgte ledelsesmedlemmer frifindes for erstatningskravet vedrørende dette engagement.
 
Dómurin
Boet efter Knud Jørgen Strange samt Brian Toft, Hans Jóhan Laksá og Sp/f Nota frifindes.
Marner Jacobsen, Henrik Ørsted, Jesper Clausen og Kim Sandberg er fundet erstatningsansvarlige for et beløb på 28,6 mio. kr. vedrørende Schaumann-engagementet.
 
Landsretten har herudover ikke fundet grundlag for at tage Finansiel Stabilitets erstatningspåstande til følge.
 
Sagen har angået Finansiel Stabilitets erstatningskrav støttet på dels anbringender om generelt uforsvarlige forhold, dels anbringender om uforsvarlighed i forbindelse med seks konkrete engagementer. Finansiel Stabilitet har over for alle de sagsøgte ledelsesmedlemmer tabt sagen vedrørende den generelle del.
 
Herefter finder landsretten, at Finansiel Stabilitet skal betale sagsomkostninger til boet efter Knud Strange, Brian Toft, Hans Laksá og Nota. Finansiel Stabilitet skal endvidere betale delvise sagsomkostninger til Marner Jacobsen, Henrik Ørsted, Jesper Clausen og Kim Sandberg.