Boðið varð til Opið skip bæði í gjár og í dag og hat er hópin av kunning um Føroyar, sluppirnar og flaggið, sum hesaferð er høvuðs endamálið við ferðini, sum byrjar í Odense, og síðan til Århus mánadagin og týsdagin,Helsingør, Keypmannahavn og Ebeltoft, áðrenn sluppirnar venda heimaftur.

Niðanfyri verður røðan hjá Jógvan Skorheim, borgarstjóra endurgivin:

Kære sejlere, fynboere, føroyingar og andre gæster

Det er mig en stor glæde give denne velkomsthilsen til mine landsmænd og kvinder, som de sidste dage har krydset en distance på Atlanterhavet cirka svarende til distancen herfra til Rusland.

Det er især en fornøjelse at se disse historiske færøske sejlskibe her i Klaksvigs venskabsby, Odense, som jeg som kommunalpolitiker har haft et meget godt samarbejde med.

Jeg vil også gerne erkende, at det giver en varme til hjertet at se disse prægtige fartøjer komme sejlende ind til Odense-havn med vores færøske flag, Merkið, øverst i masten. For vi færinger er uden undtagelse stolte af vores flag. Det er ikke alene et symbol på en ”nation”, der står sammen. Oprindelsen og anerkendelsen af det Færøske flag har også sin særlige historie.

Flaget kom ikke dalende ned fra himlen. Det er nemlig sådan, at det første færøske flag blev tegnet i Danmark.

I tiden sidst i 1800-tallet var en startende nationalfølelse på Færøerne. En stor del af denne udvikling kom fra færøske studenter i København, hvor især studenterhuset, Regensen, i en årrække husede mange af de færøske politiske og kulturelle personligheder. Der havde tidligere været folkemøder på Færøerne, hvor man især kæmpede for bevarelsen af det færøske sprog. Ofte var et flag med en vædder anvendt som symbol.

I 1919 var dog tre mænd, Jens Olivur Lisberg, Janus Øssursson og Pauli Dahl, der engang i løbet af foråret kreerede et færøsk flag i stil med de andre nordiske flag med et kors i midten.

Flaget blev den første tid kaldt studenterflaget, og i løbet af 1920erne begyndte de fleste Færøske skibe at anvende Merkið på havene, og senere blev det i stigende grad også anvendt på land. De danske myndigheder nægtede dog at anerkende Merkið som officielt flag, og dette førte især op gennem 30erne til visse konflikter mellem de mere selvstændighedstænkende færinger og de danske myndigheder på Færøerne.

Den endelige anerkendelse af Merkið kom først i april 1940, da kontakten mellem Danmark og Færøerne blev afbrudt på grund af Tysklands besættelse af Danmark. Briterne kom derimod til Færøerne, og derved var det problematisk for færøske skibe at krydse havene med fisk til Storbritannien, så længe flaget var Dannebrog. Kort efter dette, på trods av en protester fra amtmanden på Færøerne, annoncerede BBC om formiddagen den 25. april 1940, at alle færøske skibe skulle føre det færøske flag Merkið.

25. april bliver stadig i hver by og bygd på Færøerne fejret som flagdag med optog og taler.

Der er altså på ingen måde unaturligt, at det er sejlskibe fra tiden før anden verdenskrig, der med en regatta fra Færøerne til Danmark, hædrer flagets 100 års jubilæum.

Men det er bestemt ingen selvfølge, at der stadig eksisterer skibe fra tiden før flaget blev anerkendt. Det er nemlig kun på grund af en meget standhaftig og dygtig stamme af sejlskibsentusiaster, at denne regatta er en mulighed.

Hvis vi for eksempel tager Dragin, som er hjemmehørende i Klaksvig, så var skibet nærmest helt forfaldet, da en gruppe tog initiativ til at restaurere skibet. Og det var virkelig en vedholdende forsamling, der gik i gang, for det tog mange år fra start til Dragin igen blev til det, som skibet er i dag.

Norðan er en lidt anderledes historie, hvor motorbåden, som lige som flaget er fra 1919, kom til Klaksvig og brødfødte cirka 50 personer. Ejerne af båden har vist stor vilje til at vedligeholde og bevare skibet, så det er i en sådan fantastisk forfatning.

Klaksvig komune har valgt at støtte denne regatta blandt andet fordi vi er stolte af vores flag og sejlskibene, men for os har det også stor betydning, at skibene kommer her til Odense, som gennem mindst 40 år har været venskabsby med Klaksvig.

Selv om vi er klar over, at Odense er en storby med over 100.000 indbyggere og Klaksvig kun har godt 5.000 indbyggere, så oplever vi altid en stor gæstfrihed, når vi er her, og vi får også megen inspiration til vores kommune, når vi mødes. Vi har heldigvis også fornemmelsen af, at følelsen er gengældt.

Det Nordatlantiske hus føler vi også bidrager til, at kulturforståelsen mellem vores byer og lande bliver styrket. Dette har værdi og betydning, uanset at vi også ønsker at have et færøsk flag, et færøsk sprog og en færøsk kultur, samtidig som mange af os dertil ønsker også ønsker bygge vores nation videre.

Med disse ord vil takke for muligheden at hilse sejlskibene velkomne til Odense, og jeg håber vi får en fornøjelig havnekultur festival sammen over de næste dage.