Heldigt? Ja, for når KI´ ikke scorer på kampens meget store chancer, så er det naturligvis heldigt, at Häckens målmand laver selvmål. Og en straffesparksafgørelse har altid noget tilfældigt over sig.

Så heldigt? Ja. Men KI` opsøgte heldet, spillede og arbejdede for at kunne udnytte muligheden, hvis den opstod. Holdet var spillemæssigt og mentalt klar til at indhente begge Hâckens to føringer ved 2-1 og 3-2. Holdet mistede aldrig troen og havde kompetencerne til at udnytte heldet. KI´s langvarige og hårde arbejde opsøgte heldet. KI` var det bedste hold og  SEJREN VAR FORTJENT.

Sejren var imponerende, sensationel, overraskende, men ikke et mirakel! Måske for omverdenen, men ikke for os, der følger KI` tæt.

At KI` har nået et så flot europæisk niveau, er resultatet af en mangeårig, målrettet indsats og en symbiotisk sammenhæng mellem en ambitiøs bestyrelse, supertrænere, kommunen, støtten og supporten fra de entusiastiske fans og generelt næsten alle på Nordøerne samt gavmilde og trofaste sponsorer.

Da Mikkjal Thomassen blev ansat for mange år siden, var KI`en af de bedste klubber på Færøerne, men ikke gode i et europæisk perspektiv. Alt skulle professionaliseres og løftes til et højere niveau – både i træning og kamp samt klubben som helhed. Mikkjal var den helt rigtige træner på det rigtige tidspunkt. Udover hans store fodboldfaglige kompetencer, så havde han den nødvendige stædighed til at kræve ændringer.  I forhold til bestyrelsen har han løbende stillet nye og stadig større krav. Mikkjal har givetvis irriteret bestyrelsen undervejs, men hans resultater gjorde, at han havde baggrund for sine krav. Bestyrelsen havde – og har stadig - format til, at klubben udviklede/udvikler sig i mange små skridt uden at tabe styringen og sammenhængen med klubben som helhed og relationen til fansene. Seneste eksempel er KI´s tiltag ift. fan-aktiviteter.

Spillemæssigt havde Mikkjal et meget stramt spillekoncept. Jeg har i de sidste par år overværet træningen alle de aftener, jeg har kunnet i de måneder, jeg har været i Klaksvik. Og jeg har aldrig set en så målrettet og stram træning før. Det, holdet havde trænet i ugens løb, kunne jeg tydeligt se i den næste kamp. Imponerende. Mikkjal var en noget enerådende træner, men det var nødvendigt i en udviklingsproces, hvor der skulle skabes et nyt fundament og en større professionalisering. Målet var jo ikke kun at være i toppen af færøsk fodbold, men at komme videre. Holdet skulle – selvom de ikke blev mestre i alle årene – jo ikke sammenligne sig med andre færøske klubber. KI`og Mikkjal havde andre perspektiver. F.eks. er Vikingur en slags udviklingshold – meget talentfuldt med mange unge talenter – og derfor svingende. HB virker som en klub, der roder lidt rundt med sit (manglende?) fokus og perspektiv trods klubbens store muligheder. På Suderoy er det uforståeligt – for mig – at VB og TB insisterer på at være to mindre klubber hver for sig. Færøsk fodbold har brug for, at de samarbejder og giver modspil til de andre store klubber (selvom TB har gjort det flot i denne sæson).

Mikkjal formåede at skabe et fokus, et perspektiv og en kultur, som pegede udover Færøerne. Mikkjal og holdet skulle ikke blot vinde kampene i den færøske liga, men evaluere udviklingen ift. nogle større ambitioner. Og det krævede struktur, disciplin og mental styrke.

Mikkjal optimerede spillet indenfor hans rammer og spillestil. Han krævede disciplin og ingen slinger ift. til taktik og løbemønstre. Indenfor de rammer, han havde sat, var han en meget effektiv træner. Han vandt kampene, hvor holdet var stjernen. Men ikke alle spilleres individuelle kompetencer blev udnyttet optimalt – og nogle spillere passede bare ikke til systemet.

I kampene var der – i hvert fald i de sidste 2 år, som jeg kender bedst - sjældent overraskelser. KI` var klart bedre end de andre hold, men primært fordi det, holdet gjorde, gjorde de hurtigere, mere præcist og derfor mere effektivt end modstanderne. Typiske træk ved Mikkjals spillestil var: Langt hovedparten af målene blev scoret i det lille felt; få langskud; få lange sideskift; få overraskende og individuelle aktioner og derfor nogle gange lidt ensformigt, men ekstremt effektivt.

Mikkjals arbejde er af afgørende betydning for de aktuelle, store resultater. Stor hyldest og respekt for at have bragt KI` op på et nyt niveau og skabt et attraktivt fundament. Mikkjal skal også have kæmpe ros for selv at søge nye udfordringer. Han vidste givetvis, at efter så mange år skulle både han og holdet have nye impulser for at kunne udvikle sig yderligere.

Skulle KI` videre var det nødvendig at turde mere; at variere spillet lidt mere; at få et andet mix mellem de kollektive og individuelle kompetencer samt en bredere trup. Bestyrelsen har gjort et godt valg med Magne Horseth, som har vist sig at være den helt rigtige træner på det helt rigtige tidspunkt.

Det er Magnes første cheftrænerjob. Han er en helt anden slags træner end Mikkjal. Han har givet mere plads til individuelle kvaliteter og fået dem inkorporeret, så holdet stadig er ”STJERNEN”, men med større variation, spilleglæde og mere publikumsvenligt. Magne brugte de første måneder til at finde sin stil og tilpasse den til spillermaterialet. Han har fået en række nye spillere ind; ikke stjerner, der skal bære holdet, men suppleringer til toppen og bredden. Han har hermed fastholdt, at en væsentlig del af holdets fundament er færøsk, fx Jakup (limen på holdet), Arni`(meget målfarlig, chanceskabende og arbejdsom) og Odmar (forsvarets suveræne styrmand og indpisker).

Holdets spillestil har forandret sig: Flere langskud, flere sideskift, større individualitet, større variation – og ikke mindst flere taktiske opstillinger, f.eks. veksle mellem et 4-mandsforsvar og et 3- mandsforsvar. (Sidstnævnte gør f.eks. Shaki endnu bedre, da han bedre kan udnytte sine styrker i angrebsspillet). Holdet er klart mere interessant for tilskuerne, så måske vil flere se Betri Deild-kampene live og ikke i tv.

Heldigvis har den ændrede spillestil ikke sænket niveauet, men hævet det. Magne har format til at lytte til andre og andres tilgange. Hans åbenhed er en styrke; han overvejer og lærer, men beslutter selv. Magne har turde give spillerne større individuelt spillerum indenfor den overordnede, varierede og derfor mere overraskende spillestil. Magne har turde givet spillerne mere plads – og jo mere du tør, jo bedre bliver du.

Når man ser Magnes træning, så skinner det tydeligt igennem, at der er mere smil og grin uden, at seriøsiteten forsvinder. Tidligere var træningen – måske – for alvorlig. Magnes tilgang til spillerne giver også en anderledes social omgangsform. Selvfølgelig skal der være afstand mellem træner og spillere, men ikke nødvendigvis så stor, som den har været tidligere. Eksempelvis virker Børge P. endelig til at have fundet tryghed og tillid til at forløse sit store potentiale. Social sammenhæng udenfor banen, er et positivt element indenfor banen. Magne har virkelig forløst holdets potentiale (selvom der stadig er udviklingspunkter) ud fra det flotte fundament, som Mikkjal har skabt.

Klubbens – og bestyrelsens – valg af trænere har været meget afgørende. Jeg er sikker på, at resultaterne ikke ville have været lige så gode, hvis Mikkjal og Magne var ansat i omvendt rækkefølge. Virkelig godt set ift. hvordan en ambitiøs plan implementeres.

En fantastisk rejse! Som ikke behøver stoppe mod Molde, selvom Molde er favorit. KI´ er imidlertid så dygtig, at opstår muligheden, så har KI` evnerne til at tage sejren. Jo større evner, jo mere heldig er man.

Mirakel? Nej!
Uventet og fortjent? Ja!

Koyr a KI`