Og så mener jeg ikke, der er belæg for den opfattelse, at bankens tab på Sydporten kunne have været afværget. Det fremgår i alt fald ikke af dommen, hvordan det skulle være sket. Men lad nu det være.

Jógvan Páll Lassen finder det løgið, at Astrup nú váttar, at engagementet Sydporten varð niðurskrivað og vurderað í desember 2010, tað vil siga í nýggja bankanum, og má tapið so sjálvandi eisini liggja í nýggja bankanum, og ikki í gamla bankanum, sum Astrup annars hevur pástaðið. Hetta havi eg fleiri ferðir víst á.

Men kære Jógvan Páll, det er da ikke mig, eller læserne, du skal overbevise om, at tabet ligger i den nye bank. Det er noget, du skal overbevise TAKS om. Hvorfor gør du ikke bare det? Tænk i øvrigt, at vi er kommet så vidt. Efter ni år har du endnu ikke forstået, at underbalancen er den nye bank uvedkommende og ikke kan bringes til fradrag. Men kan det nu også passe – at du ikke har forstået det? Har du ikke vidst det hele tiden?

Medens jeg ikke er (var) part i erstatningssagen, så var jeg part i Skattamálið. Jeg tillader mig derfor følgende faktuelle bemærkninger.

·       Den fortsættende bank overtog den 30. september 2010 fra den gamle bank et engagement med Sydporten bogført til 96 mio. kr. med sikkerhed i ejendommen næst efter et pant på 214,5 mio. kr. til BRF-kredit.

·       Der blev i december 2010 udarbejdet en ekstern vurdering af Sydporten, som blev vurderet til 227 mio. kr.

På dette grundlag værdiansatte den fortsættende bank i sin åbningsbalance pr. 1. oktober 2010 engagementet med Sydporten til 6 mio. kr. Banken blev dermed friholdt for tabet på Sydporten. Som garant dækkede Finansiel Stabilitet underbalancen i den gamle bank. Selvsagt kunne den nye bank ikke herefter bringe tabet til fradrag i sin skattepligtige indkomst.

·       Engagementet med Sydporten blev af Eik Banki omkring årsskiftet 2010-11 overdraget til den tidligere datterbank i Danmark for 6 mio. kr.

·       Sydporten blev af Finansiel Stabilitet siden afhændet for 189,6 mio. kr. Der var således ikke dækning for bankens fordring. Hverken helt eller delvis.

Det var, og er, min klare opfattelse, at Eik Banki med salget af engagementet for 6 mio. kr. i vinteren 2010-11 netop opfyldte sin tabsbegrænsningspligt.

Der var ikke frit slag ved værdiansættelsen af aktiverne i den nye banks åbningsbalance. Aktiverne skulle optages til den reelle værdi – til dagsværdi. På overtagelsesdagen. At vurderingen fandt sted efterfølgende burde ikke overraske nogen. Forholdet følger allerede af, at den fortsættende bank den 14. oktober 2010 overtog den gamle banks virksomhed med regnskabsmæssig virkning fra den 1. oktober 2010. Men alt det ved Jógvan Páll Lassen udmærket godt. I efteråret 2010 forestod Jógvan Páll på vegne af TF Holding en due diligence af Eik Banki; i den egenskab kunne han færdes frit i bankens maskinrum.

Jógvan Páll Lassen mener, at tabet på 90 mio. kr. skulle have været bragt til fradrag af den nye bank. Men det var jo netop det, banken gjorde! Blot for i juni 2015 at få fradraget underkendt af TAKS. Kan Jógvan Páll Lassen mon fortælle os, hvordan nedskrivningen på 90 mio. kr. – med respekt af selskabs- og skattelovgivningen – kunne have været bragt til fradrag af den nye bank? Svaret vil givetvis interessere mange, der har lyst til at spare lidt i skat.

Jørn Astrup Hansen